89 / 579
78
Ny Rendestene.
som laa ved Kristianshavn. Halmtorvet derimod blev 1682
brolagt paa Stadens Bekostning. 1683 fik Magistraten Be
faling om at lade den store Mængde Jord, der laa ved Vand
kunsten, føre til Kongens ny Materialgaard eller andre Steder,
da den laa til Hinder for Brolægningen og Lægningen af
Rendestenen ned til Frederiksholm. 1688 bevilgede Kongen
Mathias Moth og Johan Otto von Raben 100 Rdl. til at lade
brolægge den Plads udenfor deres Gaarde fra Stoi’mbroen
indtil Dæmningen imellem Kanalerne1).
I
Forbindelse med Brolægningen stod en ny Indretni
af R e n d e s t e n e n e . 1681 bestemtes det at gøre en Begyn
delse med Højbrostræde og Færgestræde, der laa nærmest
ved Slottet og havde stærk Færdsel, medens de var temme
lig smalle. For at gøre Kørevejen bred, blev der lagt luk
kede Trærender af Egeplanker eller af gullandsk Tømmer,
3 Kvarter i Kvadrat, hvis Dæksel var saa svært, at der
kunde rides og køres derpaa; dog skulde dette kunne tages
af, saa Renderne kunde renses. Imellem Husene og Rende
stenen skulde være en Afstand af 5 Kvarter, og dette For
tov skulde lægges saa jævnt, at Folk og Vogne kunde
færdes derover, medens dog Tagdryppet kunde have Fald i
Rendestenskisten.
Kælderne i disse Gader skulde have
Trælemme saa stærke, at Vogne ogsaa kuude køre derover,
og Trappetrin og Afvisere maatte ikke gaa længer end
21/}
Kvarter udenfor Husene i Højbrostræde, medens der i Store
Færgestræde kunde tages Hensyn til Gadens ulige Bredde,
Denne Bekostning blev afholdt af Husejerne.
I Efteraarøt
1681 fik Magistraten Befaling om at overveje, hvorledes
Kjøbmagergade, Østergade, Stenboderue fra Helliggejststræde
til Vimmelskaftet, Skindergade, Klædeboderne, den nordre
Del af Gammeltorv og Vestergade’ paa begge Sider kunde
indrettes paa samme Maade, dels for Vandfaldets Skyld og
*) K. D. V I, 366, 390, 396, 516, 517, 539— 40, 542, 544; VII, 10,
50— 51, 223.