239 / 251
230
har haft rig Lejlighed og Tid nok til at tænke derover; for
mange har deres Sygdomstid været den afgørende og mest
velsignede Tid i deres Liv. Dog kan det jo ikke være andet,
end at de sunde og Rekonvalescenterne længes efter deres
Søndags-Gudstjeneste; thi i det at kunne samles, høre Søn-
dagsevangeliet og synge de gamle, kendte Salmer ligger der
noget i høj Grad løftende og styrkende.
Lige fra Kirkens Nedlæggelse, d. v. s. fra 1772 og indtil
1892, altsaa i 120 Aar var det Præsten tilladt paa Operations
stuen eller Auditoriet, der findes i den forrige Kirkebygning,
om Søndagen at holde »en gudelig Tale«, »hvis ikke syge
eller døende Patienters Tilstand forhindrer ham deri«. En
ganske mærkelig Tilladelse eller Undladelse af at holde Søn-
dagsgudstjenesle, thi det ene kunde vel nok gøres, uden at
det andet forsømtes. Hvorvidt nu nogen Præst har undladt
at holde Søndagsgudstjeneste helt eller delvis, vides ikke, men
kun, at der i disse 120 Aar, naar der er blevet prædiket, er
prædiket hver anden Søndag. F ra 1892 af blev dette Forhold
forandret til, at Præsten er pligtig til hver Søn- og Helligdag
at holde Gudstjeneste, desværre kun — ikke i en »Kirke«,
men — som det hedder — »paa Kirken«, i den store Opera
tionsstue, hvor det ofte har været vanskeligt nok al bringe
alt i Orden og faa tilstrækkeligt udluftet til Gudstjenestetiden
Kl. 2. Men trods Lokalets Mangler er det dog lykkedes at
samle en efter Hospitalsforhold stor T ilhørerkreds, som ved
festlige Lejligheder øges yderligere.
Som det vil erindres, besørgedes Sangen efter Kirkens
Nedlæggelse af to Drenge fra Opfostringshuset fra 1772 til
1868, idet der da ansattes en Slags Kantor,
E l i a s e n ,
der for
32 Rdl. aarlig skulde lede Sangen. I 1873 blev der lejet et
lille Orgel, et Harmonium af ringe Dimensioner. Hr.
E l i a s e n
blev efterfulgt af en
F r . S ø r e n s e n ,
som fra 1. April 1875 blev
afløst af den Mand, der endnu besørger Orgelspillet, nemlig
Sufflør ved det kgl. Theater
J u l . C a r l s e n .
Hans Løn blev,
da der holdtes Gudstjeneste hver Søndag, fra 1892 sal til