238 / 251
229
Huslejegodtgørelse paa 300 Kr., for hvilken Sum det jo var
Præsten ganske umuligt at leje en tilsvarende Lejlighed i det
Kvarter. Endnu i 1882 er den faste aarlige Gage ikke naaet
højere op end til 640 Kr., hvortil saa kom Indtægten for
Attester og Begravelser, foruden hvad han erholdt fra Fødsels
stiftelsen, der i næsten 100 Aar fra 1788 til 1886 stod under
sin egen Direktion. Fra 1886 fik Stiftelsen og Hospitalet
samme Administration, og som saa meget andet blev forandret
den Gang, blev ogsaa Præstens Lønning det, idet hans faste
Gage blev sat til 2000 Kr. aarlig, til Vin og Brød samt Skrive-
materialier 150 Kr. aarlig, fri Medicin og frit Hospital for sig
og sin Husstand foruden 2 Værelser til Kontor og Bibliotheks-
værelse samt Indtægten for Attester og Begravelser. Den faste
Løn er atter forhøjet 1900 og 1902 indtil 3000 Kr. aarlig, og
da der herskede Tvivl om, hvorvidt Embedet var pensions-
berettiget eller ej, blev dette fastslaaet ved kgl. Resolution af
10. Oktober 1900.
»Det er Præstens fornemste og væsentligste Pligt at be
søge de syge,« saaledes lyder det gennem alle udstedte In
strukser, »han maa være villig til at komme ved Nat og ved
Dag og trøste og styrke dem med Guds O rd , idet han søger
at vinde deres Fortrolighed, ligesom han skal være villig til
meddele Alterens Sakramente til enhver, der begærer det og
dertil er beredt, dog at vedkommende Overlæge først under-
rettes derom.« Jeg antager, at Grunden til denne Bestemmelse
h a r været, at Præsten i Lægens Samtykke skulde se et Vidnes
byrd om, at vedkommende syge var ved sin fulde Bevidst
hed, maaske ogsaa fordi den derved foraarsagede Sindsbevæ
gelse stundom kunde virke skadeligt paa den syge, skønt der
ingen Fare var forbunden med at udsætte Handlingen til et
gunstigere Tidspunkt.
Hvor megen eller liden Frugt der er kommet ud af
Præstens Gang blandt de syge og af hans Tale med og til
dem, kan intet Menneske paatage sig at udregne; men sikkert
og vist er det, at Tusinder af syge har hørt Guds Ord og