Previous Page  234 / 251 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 234 / 251 Next Page
Page Background

225

lade den indvie, saa at Vindingen kun bestod i Lokalet, mente

Pastor Levinsen, at »man hellere maatte have intet end for

lidet, for ikke at tjerne Muligheden til at faa nok ved at mod­

tage for lidet«. »Skulde der nemlig vindes noget, som var

noget værd, da maatte et virkeligt Gudshus indrettes, hvor­

ved en bestemt Menighed, selv om blot Hospitalets Omraade,

havdes som blivende Element i Patienternes bestandig ud ­

strømmende Flod«. Det er dog et Spørgsmaal, om Pastor

Levinsen handlede rigtigt i at sige Nej til Direktionssalen.

Alene det at have et eget Lokale til Prædikested i Stedet for

den ubehagelige Operationsstue var meget værd, Og selvom

man ikke straks kunde opnaa Indvielse af samme til Guds­

tjenestested, saa kunde det maaske være naaet en anden Gang.

Nu fik Præsten intet og trods et Par Fornyelser af Anmod­

ning om en »Kirke«, blev Sagen lagt

ad acta,

og der er indtil

Dato intetsomhelst Sted, hvor Præsten uden Gene og uden

Ulejlighed i Fred og Ro kan samles med »sunde og syge«.

Denne Mangel staar som en Plet i Frederiks Hospitals Hi­

storie. Dettes Administration h a r paa dette Punk t manglet

baade Evne og Vilje til at skænke Hospitalet den Kirke til­

bage, der saa »umotiveret« blev det berøvet. Det skal endnu

bemærkes, at i Slutningen af 1906 er Gudstjenesten paa »Kirken«

efter 147 Aars Forløb henlagt til medicinsk Auditorium.

Som anført tidligere, blev Præstens Instruks en Del for­

andret med Aarene. I Instruksen fra 25. April 1789 bliver

det Præsten paalagt som hans fornemste Pligt »flittig og hver

Dag at besøge de syge og derfor paa de belejligste Tider om

Dagen omgaa paa Sygestuerne for bedre at blive bekendt med

dem og deres indvortes Tilstand. Han maa være villig til

ved Dag og Nat straks at gaa til dem, der ved Opvartnings-

eller Vaagekonerne maatte lade ham kalde til sig, og uden at

kaldes ofte besøge dem, han selv mener eller af Lægerne kan

faa at vide at nærme sig Døden.«

Naar en eller anden betydelig kirurgisk Operation skal

forrettes, »bereder og formaner han Patienten forud, taalmodig

15