231 / 251
222
d'accouchement,
ifølge Fundatsens § 43, fuldstændig blev for
andret til
Kirke.
Dér har der været Alterbord, Døbefont og
Prædikestol, og Kirken besøgtes af mange af Byens Folk, saa
mange, at Rummet stadig maatte udvides ved Inddragning af
Degnens og Budets Værelser, ligesom der blev bestemte, luk
kede Stole for Hospitalets Beboere, medens andre bleve lejede
ud til 1 Rdl. aarlig for hver Person, saaledes at Hospilalet
havde en Indtægt i flere Aar af denne Foranstaltning (f. Eks.
i Aaret 1767 en Indtægt af 160 Rdl.); der blev ogsaa — som
Skik var den Gang og for den Sags Skyld langt ned i T i
den — ombaaret Tavler ved Gudstjenesten til Indsamling af
Gaver, hvoraf Præsten ofte efter Ansøgning til Direktionen nød
godt, da hans Løn — 200 Rdl. aarlig — kun var ringe. I
denne Hospitalskirke blev alle Fødselsstiftelsens Børn døbte,
og første Gang gik det meget højtideligt til. Der fortælles
derom saaledes:
»De Børn, som i første Uge fødtes i denne nye Bolig,
vare ialt 6, og bleve første Søndag derefter baarne til Daab
af Conventhusets Committeredes Koner. Mændene, Døtrene
og alle Fattigvæsenets Betjente og Koner vare Faddere for
paa en højtidelig Maade at indføre, hvad i denne Henseende
blev anordnet, nemlig: at Friderichs Hospitals Over-og Under-
betjente bestandig skulle som Faddere være Vidner til disse
Børns Daab. De Fadderstaaende lode sig opkalde i disse
første her døbte Børns Navne. Stiftelsens Opvartningskoner
bleve herefter paalagte at bære Børnene til Daab i Kirken,
hvorfor og disse Koner fik uniforme Klæder paa Stiftelsens
Bekostning.«
For at døbe Stiftelsens Børn fik Præsten et Gratiale aar-
ligt paa 35 Ivr., Degnen 15 Kr., hvilket Beløb udrededes af
Hittebørnskassen. Dog var det ikke alene Stiftelsesbørn, der
døbtes, men ogsaa Hospitalsbetjentenes Børn. Vi finde snart
et Barn fra Kvartermesteren, snart fra Overmedikus eller In
spektøren, ja ogsaa Vielser fandt hyppigt Sted. Særlig festligt
var et Dobbeltbryllup: Sekretær
M
y n s t e r s
Ægteskab med In