236 / 251
227
og Naades Arbejde i deres Sygdomsskole, eller før de gik ud
af Verden og ind i Evigheden, med hvad andet mærkeligt
dem i denne Henseende i Livet kunde være hændet dog uden
at nævne eller i nogen Maade gøre Personer dermed kende
lige til afdødes eller andres Fornærmelse; men den syge eller
døende maa han ingenlunde med unyttige Spørgsmaal falde
besværlig. Samme Optegnelse overlades ham selv enten at
overlevere til Direktionen, som derom vil konsulere med Bi
skoppen, eller og han selv kunde lade det af Biskoppen under
søge for at skønne, om ikke, som er troligt, mange lærerige
og opmuntrende Eksempler blandt de døende kunde være
forefalden, som til andres Opbyggelse vare værd til Trykken
at befordre.«
Hvorvidt sligt er sket, er meget tvivlsomt, idetmindste
ha r jeg ikke kunnet finde det mindste, der kunde bestyrke
Formodningen om, at der har været samlet og i Trykken ud
givet saadanne tænkte Optegnelser.
»Præsten skal føre de fornødne Protokoller, bevare Kalk
og Disk af Sølv samt de til Stuerne anskaffede Bibler og
Salmebøger samt jordpaakaste de af Hospitalet begravede Lig,
idet han forinden maa forvisse sig om, at Liget med alle sine
Legemsdele er i Kisten. Han maa ikke være gift og ikke
holde Tjenestefolk, men erholder fri Opvartning og sine Væ
relser renhold te gennem Økonomen. Mærker han til Uorden,
ilde Lugt eller Urenlighed i Sygestuerne, uforsigtig Omgang
med Ild og Lys, Forsømmelse imod Patienterne eller anden
Forseelse af Opvartningskonerne, formaner han den skyldige
og melder det skete til Inspektøren, Medicus eller Kirurgus,
som saa undersøger Sagen nøjere og eventuelt andrager den
for Direktionen.« »Præsten maa ikke være ude af Hospitalet
0111
Natten eller rejse af Byen uden Direktionens Tilladelse
og uden at have sørget for Embedets Besørgelse ved en anden.
Iøvrigt er han pligtig til at rette sig ikke alene efter sine
gejstlige Foresatte, men ogsaa efter Direktionen.«
1 5 *