232 / 251
223
spektør
R in g s
Datter og hendes Broders (Postskriver
J a k o b
R in g )
med en Frk.
T h o r n a m .
Altergæster nævnes der mange
af i de gamle Protokoller, ligesom der ogsaa blev afholdt
aarlige Konfirmationer ikke blot af saadanne, der vare kny t
tede til Hospitalet, men ogsaa saadanne, der bleve anmeldte
fra Byen. Saaledes gik det fra 1759—1771, da Kirken blev
nedlagt paa
S t r u e n s e e s
Foranledning, og der blev op
rettet Sygestuer til at modtage veneriske Syge, hvilket be
stemt stred mod Hospitalets Fundats. Dette vakte almindelig
Forargelse. Præsten
C o r n e l i u s N o r m a n n
blev afskediget og
senere befordret til et Embede i Norge, medens hans Værelser
tilligemed »Kirken« blev til Sygestuer og til en mørk og ube
kvem Operationsstue, som først langt senere i 1838 fik en
mere bekvem Form og forsynet med et 30 Q] Alen stort, dob
belt Vindue i Loftet.
I Sommerens Løb (1771) blev en Studiosus
J o h a n n e s
K
iær
beskikket til Præst efter at have faaet kgl. Bestalling
og ordineret d. 25. Septbr. Fødselsstiftelsens Børn skulde nu
døbes i eet af dennes Værelser, og Præsten fik Tilladelse til
at holde Gudstjeneste hver anden Søndag paa »Kirken«, saa
ledes som Navnet vedblev at lyde gennem Tiderne. Degne
embedet blev inddraget, Præsten fik ingen Medhjælper mere
og maatte selv sørge for Sangen ved Søndagsgudstjenesten,
indtil der til Sangens Besørgelse tilstodes 4 Rdl. hvert Kvartal
til derfor at lønne to Drenge fra Opfostringshuset, som ledede
Sangen. Der fremkom ogsaa en ny Instruks for Præsten, idet
den ældste blev en hel Del forandret som Følge af det skete.
Da
S t r u e n s e e
var styrtet, kunde man med Rette have
ventet, at den nye Styrelse vilde have følt sig det magtpaa-
liggende atter at gengive Hospitalet sin Kirke. Dette skete
imidlertid ikke. Ved det bekendte kgl. Reskript af 10. Decbr.
1772 blev saa meget af det gamle igen ført tilbage paa rette
Plads; men Fødselsstiftelsen vedblev at staa i Forbindelse
med Hospitalet, og Børnene bleve fremdeles døbte i den dertil
bestemte Stue, efterdi der ingen Hospitalskirke var mere, og