230 / 251
221
den Dag, da Hospitalet skulde indvies, og om hvormange
Salmer der skulde afsynges ved Gudstjenesten. Dertil svarede
Direktionen, at han ikke kunde forvente en saadan Indsæt
telse, men maatte gøre det selv, og at een Salme før og een
Salme efter Prædikenen maatte anses for passende. Sannne
Præstemand havde det kun kummerligt i sin 4-aarige Em-
bedstid og maatte stadig andrage Direktionen om at opfylde
det eller hint Løfte, som var givet ham. Der hviler en Del
Uklarhed over den første Præstetid. Det ser nemlig ud til,
som om der fra Begyndelsen af ikke har været noget indviet
Gudstjenestested. Gudstjenesten synes at være sket i en mindre
Sal i Stuen i den søndre Pavillon til Amaliegade, og da Præsten
klager over, at den er for lille, faar han en større i samme
Bygning paa første Sal. I hans Instruks, som han maatte
underskrive Dagen efter Ordinationen, staar der nemlig, at
»han skulde holde Gudstjeneste paa det anviste Sted, da der
endnu ikke var nogen Kirke; han skulde staa ved et Bord og
prædike og benytte et andet Bord med Skamler foran til Alter
bord, ligesom han skulde holde Skrifte bag et Skærmbrædt.
Der blev leveret ham Kalk og Disk, en større til offentlig og
en mindre til privat Brug, og han skulde holde Gudstjeneste
2 Gange om Søndagen Kl. 9 (fra Novbr. —Febr. dog Kl. 9Y2)
og Kl. 3 for Hospitalets Betjente og Rekonvalescenter, der
kunde komme. Der blev ringet med en særlig Klokke til
begge Gudstjenester, og han skulde assisteres af en duelig
Studiosus, der skulde gaa ham til Haande overalt med Sang,
Bøn og Gudstjeneste.«
Forøvrigt indeholder den lange, kedelige Instruks en
Mængde moralske Formaninger med Hensyn til de syges Om
gængelse og Forholdet til Medikus og Kirurgus, som ikke er
af nogen særlig almén Interesse. Men i 1759 skete der en
stor, gennemgribende Forandring, idet hele den søndre Pavillon
til Amaliegade blev indrettet til Fødselsstiftelse, medens Midt
pavillonen i Sygekvadraten ud til samme Gade, der som
nævnt i første Afsnit af denne Bog var bestemt til en
salle