229 / 251
IV. SJÆLEPLEJEN.
Den Kommission, der blev nedsat for at træffe Afgørelse
om Benyttelsen af Hospitalets enkelte Rum, og hvilke Em-
bedsmænd og Funktionærer der skulde knyttes til samme
m.
111
., havde ogsaa at træffe Afgørelse,
0111
der skulde an
sættes en særlig Præst eller ej. Sagen var nemlig den, at
man havde tænkt sig, at Marmorkirken, Frederikskvarterets
nye Sognekirke, kunde blive færdig til at tages i Brug om
trent samtidig med Hospitalet, og at Sognepræsten derfor med
en ordineret Assistents Medhjælp skulde overtage de gejstlige
Forretninger i samme. Men da denne Forudsætning viste sig
at være temmelig uho ldbar, fastslog man det i Fundatsen
sanktionerede. Man læser saaledes i Fundatsens § 30, at
blandt de Overbetjente ved Hospitalet, som Overdirektørerne
skulde beskikke, fandtes ogsaa en
Præst,
»som skal ordineres,
men være enlig i Hospitalet, og foruden fri Hus, Lys og
Brænde, nyde aarlig Løn efter Reglementet og Vores Aller
naadigste Confirmation, alene paa 3 Aar, saasom han derefter
ved allerførste forefaldende Vakance, Allernaadigst Befordring
kan have at forvente.«
Samme Præst blev ogsaa beskikket 14. Marts 1757 og
ordineret 23. i samme Maaned. Hans Navn var
N i c o l a u s
R e i c h .
Han spurgte meget beskedent den høje Direktion,
0111
han kunde forvente at blive indsat i sit Embede f. Eks.