Previous Page  237 / 251 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 237 / 251 Next Page
Page Background

228

Efter at Fødselsstiftelsen var flyttet fra Hospitalet til sin

egen nærliggende Bygning, vedblev dog Hospitalets Præst at

være Stiftelses-Præst, hvilket jo hovedsagelig bestod i at døbe

de mange Børn, der aarlig blev fødte dér, i et særligt Værelse

og holde Protokol over samme Børn. Forøvrigt vil Præstens

Gerning ved den kgl. Fødsels- og Plejestiftelse ikke blive Gen­

stand for Omtale i dette Skrift, men alene hans Gerning som

Hospitalspræst. Hans Løn var ved den Tid, da fornævnte

Instruks blev udstedt, 200 Rdl. aarlig, for Brændsel og Lys

50 Rdl., for Vin og Brød til Kommunikanderne 20 Rdl., til

Skrivematerialier 50 Rdl. samt 4 # for hvert Lig, der udførtes

med Ceremoni og ikke havde fri Jord, desuden fri Bolig, be-

staaende af 3 Værelser.

En Del af de senere Præster følte maaske Savnet af en

»Kirke« m indre, fordi de samtidig beklædte et andet Præste­

embede, hvortil der hørte en Kirke. 3 af de følgende Præster

have saaledes været knyttet til den nærliggende Citadelskirke,

og til Gengæld kunde Præsten let faa Hjælp og Assistance af

det ligeoverfor i Amaliegade liggende Almindelig Hospitals

Præst. Kun een af de ved Frederiks Hospital ansatte Præster

er naaet op ad Rangstigen, idet den 9de i Præsterækken,

N i c o l a j E s m a r c h Ø l l g a a r d

blev Biskop over Viborg Stift.

Han var forøvrigt knyttet i 11 Aar til Hospitalet og var i 4

Aar samtidig Præst ved Citadelskirken. Den af alle de hidtil

værende 19 Præster, der fungerede længst, var Pastor J.

B u s c h -

m a n n ,

der var Præst i 25 Aar fra 1823 til 1848.

Som det vil erindres, skulde Præsten være

eenlig

og

ugift,

idet Økonomen ved en Pige skulde sørge for hans Opvart­

ning og den lille Lejligheds Renholdelse; men dette Forhold

forandredes i Tidernes Løb. Præsten fik Tilladelse (vistnok

1849) til at gifte sig og havde Bolig paa Hospitalet indtil

1871. Han havde 5 å 6 Værelser, der først var i Apotheker-

Pavillonen, men sidst i den søndre Pavillon til Amaliegade,

indtil denne brændte ved Juletid 1870, da Præsten saa ikke

mere fik Bolig i Hospitalet, men maatte nøjes med en