113 / 660
1 0 6
D E T K O N G E L IG E T H E A T E K
1801—25.
med M este rskab O vergangen fra den k vin d elige B lid h e d til den
k ræ n k ed e F ø le ls e s K r a ft : „hendes hele G e sta lt hævede sig,
hendes Øie b le v tind rende, ind til en op stigende T a a re m ildnede
Ild en i det og i hendesStemm e,h vis M etal da tonede dobbelt
re n t.“ Derim od b etegn ed e R o lle rsom S ig n e og V a lb o rg en
G rænse, som hendes N atu r og T a len t ik k e kunde naa hen t il;
h v e rk en i B e g e istrin g en s H øide eller F ø le lse n s D ybd e kunde
hun u d try k k e d isse S k ik
k e lse rs hele Indho ld . E i-
h e lle r de fint raisonne-
rende eller a f k ryd sende
K a ra k te rtræ k
sammen
satte R o lle r laa fo r hendes
E g e n a rt, der betegnedes
k la rt a f O eh len sch lager,
da han i sit M inded ig t
k ald te hende „d en v e n lig e
N atu ren s D a tte r“ .
Og
med dette hendes N atu rel
fald t et sto rt R ep e rto ire
sammen, i h v ilk e t hun
gjo rd e udmæ rket F y ld e s t :
F re d e rik k e i „ Jæ g e r n e “ ,
L a u re tte i „C o rre g g io “ ,
L is e i „Æ rlig h e d v a re r
læ n g st“ , Id a i „H erm an
von U n n a “ , T ite lro llen i
„D eo d a ta “ , M iss A lton i
„D y d e r og P e n g e “ , B e tt y
i „R o b in so n i E n g la n d “ , L o tte i „F u g le s k y d n in g e n “ , M a lly i
„D e to B rø d re “ og m ange flere. •
N ok saa stor B e ty d n in g som fo r Talesoenen fik Mad.
Z i n c k — saaled es b le v J f r . Thom sens N avn efter hendes G ifte r-
m aal 1 8 1 3 — fo r det m u sikalske Skue sp il. P a a dettes Omraade
feired e hun nogle a f sine stø rste T rium fer. H endes Stemm e
v a r h v e rk en stæ rk a f K la n g eller stor a f Omfang, men den
eiede det samme indsm igrende B e h a g , som h viled e o ver hele
hendes P erson ligh ed , og dennes Tæ kkeligh ed , G ra tie og S k jelm eri
M a r i e E l i s a b e t h Z i n c k ,
f. Thom sen.
E fter et Pastelm aleri a f Justitsraad W iehe.