108 / 660
HAACK.
101
Billede af Naragtiglied og Dumhed i en Hofmands Lignelse.
Paa det musikalske Skuespils Omraade møde vi hans Malcolm
i „Røverborgen“, en sælsomt betagende mystisk-skummel Spøgelse
figur, der dannede et virkningsfuldt Pendant til Mad. Spindlers
dæmoniske Birgitte og ved sin Modsætning f. Ex. til Haacks
muntre, fine og anstandsfulde Lysander i Isouards „Joconde“
gav Tilskuerne en Maalestok ihænde for Udstrækningen af hans
skabende Evne. I den shakspeareske Tragedie var han som
Aanden i ,,Hamlet“ en af de Paa, der stod paa Høide med
Foersom i Porstaaelse og Fortolkningskunst, og som Kent i
„Kong Lear“ var han den Eneste af hele Rollebesætningen, der
fuldt ud forstod at forvandle Digterens Ord til levende Liv;
og dog stod han som Macduff i „Macbeth“ endnu et Stykke
over begge disse med Rette beundrede Ydelser: en fyrig, freidig
Helt, i hvem al Digtningens høie Poesi var ligesom legemliggjort,
og gjennem hvis mandige Tale, levende Ansigtsudtryk og ædle
Holdning den fik et altbeseirende Udtryk. Oehlenschlager havde
ham at takke for den glimrende Udførelse af Hamund i „Hagbart
og Signe“ en kjæk og trofast nordisk Svend, hvis Dødsscene
især beundredes som et Mesterværk af scenisk Kunst, forvandlet
til gribende Natur; hans Rerek i „Fostbrødrene“ var ikke mindre
lødig og vakte ikke mindre Bifald. Som Orev Alonzo i Inge-
manns „Blanca“ forenede han den voldsomste Lidenskabelighed
med den mest gjennemførte Anstand i en Fremstilling, der paa
hvert Punk t rev Tilskuerne med. Han var oveihovedet den
Eneste af hele Personalet, der i Tragedien kunde hævde sig ved
Siden af Ryge, men han var tillige saa fremragende i Komedien
og Lystspillet, at han kunde doublere Frydendahl i flere af hans
mest beundrede Roller, uden at Mesteren savnedes. Maalt med
disse to store Navne, træder Haacks Talent frem i hele sin
mærkelige Udstrækning og med den forbausende Smidighed, der
kunde stille de sjeldne indre og ydre Evner i de stadigt vexlende
Opgavers Tjeneste. „I det alvorlige Skuespil gav han værdige
Fædre, gamle Militaire og Anstandsroller,“ hedder det hos
Overskou; „i Komedien spillede han unge og gamle Sprade
basser, joviale Oldinger, dumme Landjunkere, Intriganter, op
blæste Adelsmænd, lærde Pedanter, tydske Vindmagere, lystige
Soldater, Spidsborgere og mange andre høist forskjellige Roller.