109 / 660
1 0 2
D E T K O N G E L IG E T H E A T E R 1 8 0 1 — 2 5 .
I alle var han interessant, i de fleste fortræffelig og nogle vare
ved Originalitet, Lnne og Karakterens fine Udarbeidelse uefter-
lignelige Mesterværker.“
„Ak, stakkels Yorick!“ klager Hamlet, da han staaer
paa K irkegaarden med sin gamle Yens Hjerneskal i Haanden.
„En Karl med uendelig Lystighed og det herligste Lune!
Hvor er nu hans Læhers Skjelmeri? deres henrivende Indfald?
deres Sange? deres Lynglimt af Lystighed, som pleiede at
bringe hele Bordet i en To rden latter?“ Man gribes af en
lignende hamletsk Vemod ved at se saa herlige Gaver som
Haacks saa ødselt henkastede, at de knap række til Halvdelen
af Yeien. Som for saamange af hans Kunstfæller var ogsaa for
ham Yinkjælderen en nødvendig Rekreation, hvor Tiden løb let
og muntert i det glade Kompagni, uden at det agtede paa, hvor
dyrt denne Underholdning maatte betales. Haack, der havde
mere aandeligt Arbeide end de fleste af de Andre, trængte til
stærkere Stimulantser end de, men taalte dem af samme Grund
ogsaa mindre. Allerede i Begyndelsen af Trediveaarsalderen
meldte Følgerne sig; Hukommelsen blev upaalidelig og dermed
hele hans Optræden usikker, Nerveusiteten større og pinligere.
At han en Dag i Yinkjælderens lune Luft glemte Tjenestetiden,
paadrog ham Fængsel i Blaataarn, en Straf, der ikke hørte til
de usædvanligste ved Tlieatret, men var en b itter Krænkelse
for den trods Dekadencen endnu ærekjære Kunstner. Han er
ved denne Begivenhed kommen til at maale Dybden af sit Fald,
har mistvivl et om at kunne reise sig igjen og sank nu mere og mere
hen i dyb Melankoli, som yderligere tærede paa hans legemlige
Kræfter. Han optraadte sidste Gang den 11. Januar 1821 som
Mester Jacob i „Gnieren“ og døde Ugedagen derefter, kun lidt
over toogtredive Aar gammel.
Endnu kortere, men tillige endnu mere glimrende var
C a r l B r u u n s Theaterbane. Han var en Søn af Forfatteren
Th. Ohr. Bruun, altsaa Broder til Theateroversætteren N. T.
Bruun, men ligesaa elsket og beundret, som denne var forhadt.
Hans dramatiske Talent var for Enhver, der kjendte ham, saa
uomtvisteligt, at han strax vilde være kommen til at debutere
paa det store Theater, hvis der ikke siden den dramatiske