105 / 660
9 8
D E T K O N G E L IG E T H E A T E R
1801—25.
sin Faders Hus og gjenvinder lians Kj æ rlighed ; Hovedfiguren,
den lidenskabelige Oberstinde Rose de Yalrive, i „Den unge
hidsige Kone“, Gurli i „Indianerne i Eng land“ og den ene
Titelrolle i „De to smaa Savoyarder“ (I. S. 556), der af hendes
Samtid betegnedes som „hendes Genis Triumf og noget af det
Geniful deste, som er seet i lang Tid paa vort Theater.“
Saa glimrende Jfr. Rosings Theaterbane havde formet
sig, saa kortvarig skulde den blive. Allerede i Aaret 1810 be
gyndte hendes Væsen, hvis Originalitet man dog var fortrolig
med, at y ttre Tegn paa en indre Splid eller Oprevethed, der
saameget sikkrere nedbrød hendes Helbred, som hun med urokkelig
Villiekraft holdt dens Grund skjult for sine Nærmeste. En for
henværende Officer, som var ansat paa Theaterkontoret, havde
daaret hende og derpaa, efterat hendes stærke Personlighed
havde hengivet sig helt til ham, svigtet hende paa det Skamme
ligste. Hyppigere og hyppigere yttrede hun Lede ved L ivet og
Skuepladsen, Krampe og Nerverystelser tog hendes sidste Kræfter,
og efter faa Dages Sygdom døde hun den 23. December 1811,
endnu ikke otteogtyve Aar gammel. Dødsfaldet vakte den
største Deltagelse, og om Aftenen før hendes Jordefærd, fortæller
en samtidig Beretning, „stimlede Utallige hen for endnu engang
at se det Forgjængelige af den, hvis Aand ilive saa tid t havde
sat dem i Henrykkelse.“
Forholdsvis kortvarig var ogsaa den ypperlige Skuespiller
Haacks Vandring over Brædderne. A u g u s t C h r i s t i a n V i l
h e l m H a a c k , Søn af en Fyrbøder ved Kjøbenhavns Raadhus,
blev født den 20. December 1788 og meldte sig som nybagt
Student til Optagelse i den dramatiske Skole, blandt hvis
mandlige Elever han meget snart viste sig som den ubetinget
mest overlegne. Allerede hans Ydre maatte anbefale ham til
særlig Opmærksomhed: han var høi og rank, førte sig godt og
havde smukke Ansigtstræk med et intelligent Udtryk og livlige
Øine. Med disse heldige Midler var der forbundet et umis-
kjendeligt dramatisk Talent, som saa hurtigt gjorde sig gjældende,
at Haack præsenteredes for Publikum allerede ved Skolens anden
Forestilling paa Hoftheatret den 15. Mai 1806. Han spillede
den politiserende Aagerkarl Hans Puff i Ewalds „Harleqvin