100 / 660
D U P U T .
9 3
mand, som satte Foden paa Byens Grund, og han holdt Ord.
Ved Udfaldene i Classens Have og over Tømmerpladserne ved
Ryssensten var han — sammen med sin tilkommende Svigersøn
Buntzen — blandt de Forreste og Tappreste, opflammede den
krigerske Aand med sine Sange og lagde overhovedet — som
det hedder i Laur. Engelstofts Dagbogsoptegnelser — hele „den
franske
légèreté
“ for Dagen, „hvoraf det maaske var at ønske at
vi Danske have noget mere.“ Den kjække Overjægers nær-
forestaaende Udnævnelse til Officer maatte betragtes som en
Selvfølge. Denne Udsigt allarmerede Theaterchefen, der be
tegnende nok ikke betragtede sin Embedsmands Forfremmelse
som en Æ re for den Scene, han tilhørte, men opkastede
sig til den militaire Honneurs Vogter ved at gjøre gjældende,
at „Porte-epéen ikke kunde taale, at den, som bar den,
viste sig paa et offentligt Theater“ , hvorfor han gav Du
Puy Valget imellem at frasige sig Officersværdigheden eller
tage sin Afsked som Sanger. Du Puy betænkte sig ikke.
Den 25. Februar 1808 optraadte han for sidste Gang i sin
egen Opera og afgik ved Saisonens Slutning som Skuespiller,
hvorimod han vedblev at fungere som Koncertmester og modtog
Udnævnelse som Syngemester for Eleverne. I disse Stillinger
blev hans Virksomhed dog ikke af lang Udstrækning. Prins
Christian Frederiks fireogtyveaarige Gemalinde, den mecklen-
borgske Prinsesse Charlotte Frederikke, Frederik den Syvendes
Moder, havde i Theatret charmeret sig i den smukke Don Juan
og fik det snildelig maget saa, at han blev hendes Lærer i
Sang. Det intime Forhold, som denne Undervisning dækkede
over^ blev opdaget, det fyrstelige Ægtepars Forbindelse opløstes,
Prinsessen blev forviist til Horsens, og Du Puy maatte skyndsomt
rømme den danske Konges Riger og Lande. Han tog til Sveng,
hvor Forholdene imidlertid havde forandret sig saaledes, at
Veien til en Stilling i Hovedstaden atter laa ham aaben. Han
blev ansat som Koncertmester og Operasanger, kort efter udnævnt
til Kapelmester og spillede i denne Egenskab og ved sin øvrige
Deltagelse i det musikalske Liv en betydelig Rolle indtil sin
Død der efter et Par forudgaaende Sygdomsanfald mdtrat
pludseligt den 3. April 1822. Hans Hustru, som var bleven
tilbage i Kjøbenhavn, bekjendtgiorde Dødsfaldet i Adresseavisen