97 / 660
9 0
D E T K O N G E L IG E T H E A T E R
1801—25.
G ra tie og sin L iv lig h e d i se lsk ab e lig Omgang. H an b le v udnævnt
til anden K o n ce rtm e ste r i det k g l. K a p e l og g ifted e sig 1804
med Ann a L o u ise F red e riq u e Muller, D a tte r a f K o b b e rstik k e re n
J . M. P re isle rs E le v Chr. F r . Muller.
I S y n g e s ty k k e t debu terede Du P u y som Hu saro fficeren
St. F irm in i S ch a lls „D om herren i M ilan o “ ved dets fø rste
O pførelse den 16 . M arts 180 2. D enne Optræden satte P u b li
kum i fo rm e lig E x ta s e .
H an s b ed aa rend e p e rson lig e E g e n
sk ab e r hæ vedes a f D rag ten og S p ille t op i en høiere Po ten s,
og til hans S an g h avd e man endnu ik k e hørt M age paa
T h e a tre t; det v a r fø rste Gang, en v irk e lig m u sik alsk uddannet
Stemm e, som v a r H e rre o ver a lle K u n sten s tek n isk e Fæ rd igh ed er,
ud førte et T en o rp a rti p aa den k jøb enh avn sk e Scene. Og lan g tfra
at sag tnes steg H e n ry k k e lsen ved enh ver a f de fø lg end e P ræ sta
tio n e r: A rm and i D e lla M arias S y n g e s ty k k e „O p e re tten “ , D iokles
i K un zen s „E ro p o lis “ , T je n e re n P a d ille i B e rto n s „P o n c e de
L e o n “ , C risp in i Méhuls „S k a tte n “ og Don Ju a n i M ozarts Opera.
Isæ r de to sid stnæ vn te R o lle r b le v e , h v e r fo r sig og i deres
M odsæ tn ing til hinanden , T rium fer fo r D u P u y s K u n s t; som
den snilde C risp in v a r han L iv lig h e d e n og E lsk væ rd ig h e d e n
selv, og a f den u im od staaelige F o rfø re rs N atu r v a r der saam eget
i hans egen, at B ille d e t a f ham m aatte faa e en gan sk e sæ regen
T rovæ rd ighed .
I „S k a tte n “ h avd e Du P u y in d la g t to Num re a f egen
K om p o sition : en B ra v o u ra rie fo r K amm e rp ig en og V ise n „D e t
hedder en A k k v is itio n “ fo r C rispin. H an v a r desuden P u b lik um
b ek jend t som K om pon ist a f flere andre fris k e og m elod ieu se
Sm a asager, men da det ry g te d e s, at han arbeidede p aa et S y n g e
s ty k k e , v a r der dog M ange, som tv iv le d e paa, at han v ild e h ave
S tad igh ed og T a len t nok til at g jennem fø re et saadan t stø rre
A rb eid e. E n h v e r T v iv l bo rtv e ired e s dog a f B ifa ld ssto rm en den
19 . M ai 1806 , da „ U n g d o m o g G a l s k a b “ opførtes fø rste G an g .
T exten , en L o k a lis e rin g a f B o u illy s L ib re tto til M éhuls Opera
„
Une folie
“ , er et a f T . C. B ruun s h eld ig ste A rb e id e r og m inder
kun ved H and lingen s L i v og D ia lo g en s muntre Tone om sin
fremm ede O prindelse. E n Je v n fø r e ls e a f den dan ske T e x t med
den fran sk e v ise r, at B e a rb e id e ren fø lg e r sin O riginal fra S c e n e
til Scene, j a fra R e p lik til R e p lik , og dog v ed F o ran d rin g a f