240 / 660
ISOUARD.
238
„ U t i d i g F o r t r o l i g h e d “, hvis m atte anden A k t lamm ede den
V irk n in g , d en fø rstes yndefulde og p ik an te M elod ieusitet havde
frem b rag t. E t P a r følgende K om positioner havde ogsaa ku n
sm al L y k k e , m en m ed „ C e n d r i l l o n eller D e n l i l l e g r ø n n e
S k o “, ly risk T ryllespil i tre A k te r af E tienn e, slog Iso u a rd 1812
d e t sto re S lag, d e r lag d e Publikum for hans F ø d d e r og frem
k a ld te en B eg e istrin g , som g]ennem trængte alle Sam fundets L a g ;
to lv G-ange i S aisonens Løb skaffede d e t ud so lg t Hus med sex-
d o b b elte P ris e r hos M ellemhandlerne og kunde sikk e rlig have
g jo rt d e t to lv G ange til, hvis H o lstein ik k e havde h y ld e t den
b e sy n d e rlig e G rund sæ tn ing , at der skulde spares p aa de S tykk er,
som v iste stø rst T iltræ kn ing sk ra ft, fo r a t denne ik k e skulde u d
tømm es. Mad. Z inck feirede i T itelro llen sin K un sts høieste
T rium f (S. 107), udm æ rk e t stø tte t a f de M edspillende, ik k e
m in d st a f F ry d en d ah ls gen iale Montefiascone. A a ret efter gjorde
e t lille E n a k ts-S y n g e sty k k e a f Isou a rd m egen L y k k e : „ K j æ r l i g -
h e d s i n t r i g u e n i V i n d u e r n e “, og 1817 kom hans skjønne og
ædle K om po sition „ J o c o n d e eller F r i e r e n p a a E v e n t y r ,
T e x t a f E tien n e , frem i en fu ld end t Udførelse a f Mad. Zinck,
J fr. Z rza, Z inck, Cetti, K ind, B au er og H aack
fu ld en d t ialfald
fo r S an g fo red rag e ts Vedkomm ende, th i om et P a r a f de A g eiend e
v id e v i jo , a t S p ille t v a r deres svage Side, m edens til G jengjæ ld
de tre S id stnæ vn te glim rede v ed en saa g jennem ført d iam atisk
K un st, a t d en v an sk e lig t kunde tænkes b ed re selv i S ty k k e ts
H jem land . „ Jo c o n d e “ tæ ller sexogtred ive Opførelser ind til 1850,
og om tre n t d e t samme A ntal, men i et sexten A ar k o rte l e T id s
rum , fa ld e r p a a d e t and e t T re a k ts-S y n g e sty k k e „ J e a n n o t o g
C o l i n eller F o s t e r b r ø d r e n e “, til h v ilk e t en lille F o rtæ lling
a f V o lta ire h a r g iv e t Em net, sk jønd t ik k e p aa første H aand, thi
h e le P la n e n er - a f E tien n e — la a n t fra en æ ldre Komedie.
H an d lin g e n er sæ rdeles simpel — L and sbyknø sen J e a n n o t kaldes
til P a ris a f en rig Onkel og g iver d e t fornemme P a rti, in d til
d en ydm y g en d e G jengjæ ldelse ramm er ham
men den ei g
p a a følelsesfulde og morsomme S ituationer, h a r en le t D ialog og
g iv e r A n led n in g til n a tu rlig t a n b rag te Sangnum re. S ty k k e t hk
en y p p e rlig U d fø relse a f de tid lig ere næ vnte S yngespilkræ fter
og skaffede R o senk ilde L ed ig h ed til at lægge sin kom iske B e
g avelse for D ag en som B aron Lucinval.