241 / 660
284
DET KONGELIGE THEATER 1801—25.
„ K j æ r l i g h e d s i n t r i g u e n i V i n d u e r n e “ er skreven af
Bouilly og Dupaty. Renardin, en snu gammel Officer, der er vel for
faren i List, baade i Krig og i Kj ærlighed (Frydendahl), vil gifte sin
Datter med sin Paarørende Satinet, Tapetpapirfabrikant og en stor
Dosmer (Kruse); men Clémence (Jfr. Holm) elsker Ritmester Floricourt.
(Eenholm). Denne skynder sig at tage Permission fra sit Regiment og
kommer med sin Tjener Lorange, et fiffigt Hoved (Carl Bruun), til Paris for
at røre sin Elskedes Fader. Renardin er imidlertid flyttet, og Alt, hvad R it
mesteren kan opspore, er Graden, hvori han skal have bosat sig under
Navn af de la Palissade. Skjøndt Floricourt gaaer fra Dør til Dør og
banker paa, vil det dog ikke lykkesham at finde, hvad han søger, og
han er Fortvivlelsen nær. I denne Forlegenhed hitter Lorange paa
Raad. Han samler en Hoben Forbigaaende og betaler dem af sin
Herres Lomme for at raabe Brand. Nu komme alle de Omboende i
Vinduerne, blandt dem ogsaa Renardin, hans gamle Søster Frøken de
la Girondiére, (Mad. Liebe) og den saalænge søgte Clémence. Man
staaer foran Fæstningen, men nu gjælder det at indtage den. Den
kommanderes af en klog General og synes utilgjængelig; men Lorange
bliver ikke saa let renonce paa Krigslist. Først skaffer han sig Satinet
fra Halsen ved at lade ham løbe med Limstangen under Paaskud af
at han kan faae Leverancen af Papir til at betrække et helt Raadhus
med baade indvendigt og udvendigt. Derpaa faaer han Floricourt
smuglet ind i Fæstningen, men der bliver han gjort til Fange. Lorange
veed atter Udvei. Han iler til Satinet, skaffer sig Prøver af hans
Papirer, kommer tilbage som hans Bud og faaer i denne Egenskab
Adgang til Huset ved Forhandlinger med Portneren (Rind); neppe er
han der, før det lykkes ham at sætte hele Husstanden under Laas og
Lukke, saa at han og hans Herre have Fæstningen og det vigtige
Bytte i deres Magt. Kapitain Renardin maa erklære sig overvunden
og afstaa sin Datters Haand til Seirherren. Handlingen foregaaer dels
paa Gaden, dels i Husenes forskjellige Værelser og har mange over
raskende komiske Situationer, der træde frem af en godt anlagt Plan.
Dialogen er livlig og utvungen, men fordrer en hurtigt strømmende
Korrespondance mellem de Spillende for at komme til sin Ret. At
denne F art i Sammenspillet har været tilstede paa vor Scene, kan
sluttes af den store Lykke, Stykket gjorde.
Af mindre Arbeider, som høstede meget Bifald, maa endvidere
nævnes De l l a Ma r i a s (I. S. 559) Syngestykke „ O p e r e t t e n “,
Text af Ségur den Yngre og Dupaty. Florimond vaager med faderlig
Godhed over sin Niece og Myndling Laura, som hemmeligt elsker en
ung Digter Armand, der ju st skal have et Stykke opført samme Aften
Handlingen foregaaer. Det gjør stor Lykke, og Florimond viser megen
Glæde derover, hvilket giver de Elskende Haab om at vinde hans
Samtykke til deres Forening. Det gjælder blot om at finde en Maade.
paa hvilken Armand kan indynde sig hos ham. Han har erfaret af
Laura, at Onkelen arbeider paa en Operette, og under Paaskud af at
han selv skriver paa en Text med samme Emne, tilbyder han Florimond
at arbeide sammen med ham. Den Gamle gjennemskuer hans Plan,