DenDanskeSkueplads-II

MAD. LIEBE. EENHOLM. MAD. ANDERSEN.

289

med sin skjønne Stemme,

i Tale snart og snart i Sang,

lig Orpkeus kunde R aaked tæmme

og sætte sløvest K ra ft igang,

kan, som selv Talen ei behøved,

tki ved at komme kun og gaa

kan allerede Trolddom øved

paa Hver, som kun kans Maske saae,

medens det om G ratierne hedder, at ogsaa de have m istet en

Y n d lin g og begræde hans T a b :

Han, som for os sit Lune stemte,

som selv i overgivnest Spil

dog ei til os at offre glemte

det, som os evig kører til,

kan, som i vildest L ag sin Maske

til Gratierne vied ind —

nu triller paa kans kolde Aske

den varme Graad fra deres Kind.

Mad. L i e b e (S. 84—87) havde lige passeret F y rre rn e s

H jørne, da hun a fg a v P ern illernes F a g , som hun havde ud fyld t

med saam egen F risk h e d og Lune. Æ ld re K a rak te rro lle r havde

endnu en udmærket F rem stillerinde i hende, saasom Mad.

B u u rmann i „D e U ad sk ille lig e “ , den g ifte sy g e gam le Jom fru i

„In trigu en ved M o rskab stheatret“ og Mad. Bertrand i Syng e-

s ty k k e t „M u rm esteren “ . Men hendes B en sk ad e forvæ rredes i

A a ren e s L øb , saa at hun maatte forlade Theatret endnu i sin

K un sts fulde B lom string, og den 18 . Ju n i 18 30 fandt hendes

sid ste Optræden S ted som Madam H ank i „Nørreports Y a g t St.

H an sd a g A fte n “ . E fte r nogle A a rs S ygeligh ed døde hun den

29. J u l i 1838.

E e n h o l m (S. 94—95) afsluttede som G edske K lo k k e rs

i „B a rs e ls tu e n “ den 2. A p ril 1840 et meget lang t og meget

v irk som t T h ea terliv, agtet a f sine Fo resatte paa Grund a f sin

P aa lid e ligh ed , afh o ld t a f sine Stand sfæ ller form edelst sin fred-

somm elige og hæderlige V andel, yn d e t af Publikum i sit meget

rig h o ld ig e .R e p e rto ire , i h vilket han gjo rd e god F y ld e s t uden at

naa eller attraa Kun sten s fy ld ig ste K ran se. A are t efter døde

han den 2. November. — Mad. A n d e r s e n (S. 10 8—10) bevarede

længe sit skjønne Y d re og sin ædle Holdning, saa at hun sam tidigt

m ed at fo rsøge sig i det ældre F a g endnu kunde g iv e den yn gre

An standsdam e med F inh ed og Aplomb. Hun udmærkede sig

18 2 5 v ed sin noble Ud førelse a f T itelro llen i Skuespillet „M a iia

L o u ise a f O rleans“ , imponerede 1828 som P o rtia i „K jøbm anden

i Venedio-“ oo’ naaede v e l med denne R o lle Høidepunktet a f sin