302 / 660
RYGE.
293
„K jøbmanden i Vened ig“ med fortræffelig Karakteristik a f Race
mærket, var paa eengang kraftfuld og mild som Kurfyrsten i
„S la g e t ved F e lir bellin“ , gav — imod sin Sædvane — et skarpt
psyko logisk motiveret B illede af Romerkeiserens rastløse Uro og
fortærende Mistro i Hauchs „T iberius“ , blandede paa beundrings
værdig Maade menneskekjærlig Deltagelse med ærværdig Høihed
kos Munken i „Romeo og Ju lie “ og lagde sin Sjæls dybeste og
reneste K ra ft i Skildringen a f Sokrates i Oehlenscklågers Tragedie.
E n lysere Farve laa over Skikkelser som Christian den F jerde
i „E lv e rh ø i“ , aldrig senere naaet i sin Forening af kongebaaren
Majestæt med naturlig Jevn lied, og Sultan Soliman i „A laddin“ ,
hvor den varme Faderfølelse og Herskerværdigheden med den
sikkreste Kunst var forbunden med Rollens godmodigt humo
ristiske Grundpræg. T il disse Roller sluttede sig R yges Galleri
a f værdige Fædre i alle Genrens A fskygninger, fra Opfarenhedens
og Myndighedens til den omsorgsfulde Kjærligheds og den joviale
Gemytligheds Grundtræk. Indenfor Gruppen falder hans stadigt
lige mesterlige holbergske Jeronimus og fører over i hans
komiske Repertoire, som i dette Tidsrum forøgedes med den
k ra ftigt tegnede Murmester i „Flyttedagen “ , den elskværdigt
selvbevidste Oberst i „Amors Genistreger“ , den parvenuagtigt
indbildske Galanterihandler Ephraim Golz i „Østergade og Vester
gad e “ og den burleske Farcefigur Salomon Goldkalb i „Kong
Salomon og Jø rgen Hattemager“ .
Skjøndt R y g e naaede op over de Tres, levede han dog
ikke længe nok til at ældes i sin Kunst. Indtil det Sidste var
den frodig og fyldig, stærk og sund, kunde fuld a f Ild og Lyst
skride til nye Opgaver og Aften efter Aften tumle sig i de
gamle med aldrig svækket Interesse. Fo r sin Theatervirksomhed
udenfor det Kunstneriske begyndte R yges Ivrighed derimod at
slappes endel, hans Temperament mistede noget a f sin fyrige
Brusen, og den ærgjerrige Kamp for personlig Indflydelse optog
ham ikke saameget som før, især da han hos K irstein mærkede
en V illie, hvis kolde Bestemthed hans vulkanske Udbrud prellede
magtesløse a f paa. Sin overskydende K raft sysselsatte han nu
mere indenfor Hjemmets fire Vægge; han var et Stykke af en
Tusindkunstner, havde især drevet det til stor Dygtighed som
Metalarbeider og forfærdiget .mange sindrige Rekvisitei til