Previous Page  308 / 660 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 308 / 660 Next Page
Page Background

299

Led ighed til indenfor den halvvoxne Drengs Linier at vise sin

Opfindsomhed i vexlende Udtryk og Farve.

I hvilket Omfang den nationale Skuespildigtning over­

hovedet lagde B eslag paa Rosenkildes Medvirkning, viser sig

noksom ved en Fremhævelse a f de mest bekjendte blandt de

nye Roller, han kom til at udføre fra Tidsrummets Begyndelse

til dets Slutning, en Fortegnelse, som hverken er eller skal

være fuldstændig, men som paa eengang giver en Forestilling

om hans voxende Betydn ing for Repertoiret og om hans Evners

Rækkevidde. E fte r Tidsfølgen møde vi her først en a f hans

Lunes rigeste Skabninger, en original Undfangelse a f høieste

Rang, evig ung i den sprudlende Kom ik, hvis Form og A rt

Rosenkilde fra først a f fastslog: Trop i „Recensenten og D yret“ ,

det elskværdigste Udslag a f en barok Fantasi. Dernæst den

ligesaa fuldstændig, ligesaa fastsføbt, med ligesaa guddommelig

Lethed til Verden fødte Hummer i „De Uadskillelige“ . Fremdeles

den over Verdens Daarlighed helligt forargede bibelfaste

Kræmmersvend Ludvig Thostrup i „Østergade og Vestergade“ ;

den bombastisk renommerende Dyrlæge . B lase i „K jøge Hus­

ko rs“ ; den med romantisk Lystspilkomik overdaadigt udstyrede

Baron Pelioan i „Kjærlighed ved Hoffet“ ; den i frodig fantastisk

Even ty rstil gjennemførte Birkedommer og Skolelærer Grimme-

mann i „A lfern e“ ; den nærige halvgamle Roué Geldhammer i

„Capriciosa“ ; den joviale Gaardmand Jepsen i „En Søndag paa

Am ager“ ; den elskværdigt pudseerlige Assessor Svale i „Eventyr

paa Fodreisen “ ; den snurrige Dyreven Iversen i „Abekatten“ .

Dette var nogle Roller a f det nye nationale Repertoire,

Sk ikke lse r, der for Størstedelen vare saa inderligt sammen­

smeltede med Rosenkildes Personlighed, at det blev vanskeligt

for dem, der havde seet hans Udførelse, at faae nogen anden

Individualitet til at falde sammen med dem; bedst lykkedes det

i adskillige a f dem hans Søn at kalde B illedet frem paany,

fordi han havde faaet noget a f Faderens Natur i A rv og i disse

R o lle r stræbte efter at iføre sig hans ydre og indre Menneske.

V a r det mange og meget forskjelligartede Opgaver, den nyere

Originaldigtning bød C. N. Rosenkilde, saa blev han ikke mindre

anvendt i den ældre, og her var det da først og fremmest nogle

holbergske Roller, han gav nyt og straalende L iv. Som Peder