308 / 660
299
Led ighed til indenfor den halvvoxne Drengs Linier at vise sin
Opfindsomhed i vexlende Udtryk og Farve.
I hvilket Omfang den nationale Skuespildigtning over
hovedet lagde B eslag paa Rosenkildes Medvirkning, viser sig
noksom ved en Fremhævelse a f de mest bekjendte blandt de
nye Roller, han kom til at udføre fra Tidsrummets Begyndelse
til dets Slutning, en Fortegnelse, som hverken er eller skal
være fuldstændig, men som paa eengang giver en Forestilling
om hans voxende Betydn ing for Repertoiret og om hans Evners
Rækkevidde. E fte r Tidsfølgen møde vi her først en a f hans
Lunes rigeste Skabninger, en original Undfangelse a f høieste
Rang, evig ung i den sprudlende Kom ik, hvis Form og A rt
Rosenkilde fra først a f fastslog: Trop i „Recensenten og D yret“ ,
det elskværdigste Udslag a f en barok Fantasi. Dernæst den
ligesaa fuldstændig, ligesaa fastsføbt, med ligesaa guddommelig
Lethed til Verden fødte Hummer i „De Uadskillelige“ . Fremdeles
den over Verdens Daarlighed helligt forargede bibelfaste
Kræmmersvend Ludvig Thostrup i „Østergade og Vestergade“ ;
den bombastisk renommerende Dyrlæge . B lase i „K jøge Hus
ko rs“ ; den med romantisk Lystspilkomik overdaadigt udstyrede
Baron Pelioan i „Kjærlighed ved Hoffet“ ; den i frodig fantastisk
Even ty rstil gjennemførte Birkedommer og Skolelærer Grimme-
mann i „A lfern e“ ; den nærige halvgamle Roué Geldhammer i
„Capriciosa“ ; den joviale Gaardmand Jepsen i „En Søndag paa
Am ager“ ; den elskværdigt pudseerlige Assessor Svale i „Eventyr
paa Fodreisen “ ; den snurrige Dyreven Iversen i „Abekatten“ .
Dette var nogle Roller a f det nye nationale Repertoire,
Sk ikke lse r, der for Størstedelen vare saa inderligt sammen
smeltede med Rosenkildes Personlighed, at det blev vanskeligt
for dem, der havde seet hans Udførelse, at faae nogen anden
Individualitet til at falde sammen med dem; bedst lykkedes det
i adskillige a f dem hans Søn at kalde B illedet frem paany,
fordi han havde faaet noget a f Faderens Natur i A rv og i disse
R o lle r stræbte efter at iføre sig hans ydre og indre Menneske.
V a r det mange og meget forskjelligartede Opgaver, den nyere
Originaldigtning bød C. N. Rosenkilde, saa blev han ikke mindre
anvendt i den ældre, og her var det da først og fremmest nogle
holbergske Roller, han gav nyt og straalende L iv. Som Peder