313 / 660
304
DET KONGELIGE THEATER 1825—49.
de Grænser, livor Rosenkildes Kun st havde hjemme.
Men
allerede en Rolle som G rev de Miremont i „Kammeraterne“
fordrede en sartere Opfattelse
a f Sjæ lelivet, uden at R esign a
tionen i Henseende til F rem
stillingsmidlernes S ty rke maatte
svække den komiske V irkning,
og naar vi ved Siden a f denne
Sk ikke lse nævne den naivt rø
rende Magister i „Hovmesteren
i K n ib e “ og den snurrige gamle
T jener i „F o r e v ig !“ have vi
betegnet de Overgangsled, der
føre til den dybe Følelse og
den gribende Humor i Rosen
kildes med R ette beundrede Ud
førelse afR iqu ebou rg og Michel
Perrin. Da „Fam ilien Rique-
bourg“ kom frem for første
G an
í
Slutningen a f 18 3 1.
R o sen k ild e
som Michel Perrin.
Rosenkilde som den
Theatrets ypperste Forestillinger.
var Opgaven ligesaa ny og uvant
for Rosenkilde, som Publikum
var forbauset over at skulle
se Hans Mortensens og Hummers
Frem stiller i en K arak terro lle
a f overveiende alvorlig A rt;
men Forbauselsen b lev til den
varmeste Anerkj endelse a f en
sand og stor Kunst, efterhaan-
den som det betagende B illede
udfoldede sig i sin rørende
Troskyldighed, med den fineste
Kom ik, naiv og ubevidst, ud
bredt over det varme Fø lelse s
liv. „Michel P e rrin “ gik halv
fjerde A a r efter og blev med
gamle Præst lige til hans Død en- a f
V el aldrig har den til-