Previous Page  318 / 660 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 318 / 660 Next Page
Page Background

308

DET KONGELIGE THEATER 1825—49.

den bekymrede Moderligheds trohjertede Sprog med dets Under­

strøm a f naiv Kom ik Hendes Baronesse Pelican i „K jæ rlighed

ved Hoffet“ havde i sin E lskov sve og sit K okette ri al den.

fantastiske Dristighed, som Genren krævede.

Medens J f r . Jø rgen sen ved Siden a f disse og andre

B e rigelser a f sit komiske Repertoire med stigende K ra ft i Lunet

hævdede sig som den Ypperste i det holbergske Magdelonefag,

var hnn en ikke mindre fuldendt Frem stillerinde a f Damen i

hendes Gradation fra den mere eller mindre humoristisk anløbne

T ilsyneladelse til den ulasteligste Salonfremtoning. B land t hendes

nye Ydelser paa dette Omraade kunne nævnes hendes fintkomiske

Frem stilling a f den bizart fornemme og gravitetiske, men med

alt det følelsesfulde og godmodige Tante Debora i „Torden­

sk jo ld “ , den a f Modesværmeriet for den italienske Opera besatte

F ru Honningstrøm i Lystsp illet

„Romeo e G t i u l ie t t a

den kloge

F ru Martin i „Den eneste F e il“ , den elegante Verdensdame F ru

Derm illy i „F o r e v ig !“ E t Karak terb illede i større S til var

Xantippe i „Sok ra te s“ , som der overhovedet var P lads for J f r .

Jø rgen sens mærkværdigt omfattende Begave lse ogsaa i adskillige

a f de nye Tragedier, f. Ex. som den stolte, trodsige Ragnh ild i

„Dronning M argareta“ og som Marsk Stigs Husholderske Mech-

thildis i „E r ik G lipp ing“ .

I en A lder a f fireoghalvtredsindstyve A a r forlod denne

mangesidigt udrustede Skuespillerinde Theatret, skjøndt hun

skulde synes endnu længe at kunne fylde i den Del a f sit

Repertoire, hvor hun havde ydet sit Eiendommeligste og var

bleven mest beundret for sit Lunes R igdom og K ra ft. I det

komiske F a g havde der dog noget forinden fundet en Debut

Sted, i hvilken den ældre Kunstnerindes erfarne B lik uden T v iv l

saae den sikkre og værdige Afløsning: Ju lie Rosenkildes. F le re

Gange havde J f r . Jø rgen sen desuden yttret, at hun ikke vilde

overleve sig selv som Kunstnerinde, hvortil maaske kom, at hun

havde en Anelse om den farlige og smertefulde K a rak ter a f den

Sygdom , som havde begyndt at yttre sig hos hende. V ed en

Forestilling, som b lev given for de svenske og norske Studenter

den 26. Ju n i 1845 og ved hvilken „Barselstuen “ opførtes sammen

med „Toreadoren“ , betraadte Henriette Jørgensen Scenen for

sidste Gang som E lse David Skolemesters og tog derefter Op-