318 / 660
308
DET KONGELIGE THEATER 1825—49.
den bekymrede Moderligheds trohjertede Sprog med dets Under
strøm a f naiv Kom ik Hendes Baronesse Pelican i „K jæ rlighed
ved Hoffet“ havde i sin E lskov sve og sit K okette ri al den.
fantastiske Dristighed, som Genren krævede.
Medens J f r . Jø rgen sen ved Siden a f disse og andre
B e rigelser a f sit komiske Repertoire med stigende K ra ft i Lunet
hævdede sig som den Ypperste i det holbergske Magdelonefag,
var hnn en ikke mindre fuldendt Frem stillerinde a f Damen i
hendes Gradation fra den mere eller mindre humoristisk anløbne
T ilsyneladelse til den ulasteligste Salonfremtoning. B land t hendes
nye Ydelser paa dette Omraade kunne nævnes hendes fintkomiske
Frem stilling a f den bizart fornemme og gravitetiske, men med
alt det følelsesfulde og godmodige Tante Debora i „Torden
sk jo ld “ , den a f Modesværmeriet for den italienske Opera besatte
F ru Honningstrøm i Lystsp illet
„Romeo e G t i u l ie t t a
den kloge
F ru Martin i „Den eneste F e il“ , den elegante Verdensdame F ru
Derm illy i „F o r e v ig !“ E t Karak terb illede i større S til var
Xantippe i „Sok ra te s“ , som der overhovedet var P lads for J f r .
Jø rgen sens mærkværdigt omfattende Begave lse ogsaa i adskillige
a f de nye Tragedier, f. Ex. som den stolte, trodsige Ragnh ild i
„Dronning M argareta“ og som Marsk Stigs Husholderske Mech-
thildis i „E r ik G lipp ing“ .
I en A lder a f fireoghalvtredsindstyve A a r forlod denne
mangesidigt udrustede Skuespillerinde Theatret, skjøndt hun
skulde synes endnu længe at kunne fylde i den Del a f sit
Repertoire, hvor hun havde ydet sit Eiendommeligste og var
bleven mest beundret for sit Lunes R igdom og K ra ft. I det
komiske F a g havde der dog noget forinden fundet en Debut
Sted, i hvilken den ældre Kunstnerindes erfarne B lik uden T v iv l
saae den sikkre og værdige Afløsning: Ju lie Rosenkildes. F le re
Gange havde J f r . Jø rgen sen desuden yttret, at hun ikke vilde
overleve sig selv som Kunstnerinde, hvortil maaske kom, at hun
havde en Anelse om den farlige og smertefulde K a rak ter a f den
Sygdom , som havde begyndt at yttre sig hos hende. V ed en
Forestilling, som b lev given for de svenske og norske Studenter
den 26. Ju n i 1845 og ved hvilken „Barselstuen “ opførtes sammen
med „Toreadoren“ , betraadte Henriette Jørgensen Scenen for
sidste Gang som E lse David Skolemesters og tog derefter Op-