442 / 660
WALTZ.
SCHNEIDER.
429
udgik fra Konservatoriet og var med i den tidligere (S. 375)
omtalte Fo restilling, ved hvilken Chr. Hansen viste sig første
Gang for Publikum. F ire Uger senere, den 5. Mai 1832, havde
W altz sin Debut som Buchlaw ved Førsteopførelsen a f Bredals
Syngestykke „Bruden fra Lammermoor“ . Hans Basstemme hørte
ikke til de stæ rke, men den var blød og velklingende og blev
brugt med Sm ag; Sp illet var frit, uden at røbe nogen Person
lighed med et Særpræg, som man kunde interessere sig for.
A f Sk ikke lse var Waltz lille og spinkel, og det var i hans Ud
førelse
a f Syngestykkets,
Vaudevillens og Skuespillets
E lsk e re mere det Cherubino-
agtige end det Mandige, der
kj endetegnede dem.
Det
romantisk Drømmende og
Inderlige hos Henrik i „A l
ferne“ skal han dog have
havt et overordenlig smukt
U d tryk for, og den livlige
Hammer i „U e i“ nævnes
ligeledes blandt hans bedste
R o lle ; det var om denne at
H e ib erg , efterat have seet
Høedt udføre den, gjorde
den sarkastiske Bemærkning,
at det nu først rigtigt gik
op for ham, hvor god en
Skuespiller Waltz egentlig var. Fo røv rig t spillede han Hammer
i „De Danske i P a ris“ , K eiser i „Recensenten og D y re t“ , Humle-
gaard i „ E t E ven ty r i Rosenborg H ave“ , Iv a r i „Svend Dyrings
Hu s“ , Grib i „Hakon J a r l “ , Jau ffred i „Kong Renes Datter“ ,
Leander i „Den pantsatte Bondedreng“ og „D idrik Menschen-
skræk“ . — Joh an Ludv ig S c h n e i d e r , født den 6. Febr. 1809,
havde en Basstemme a f stor S ty rk e , men noget Ukultiveret i
K langen og Foredraget, som der overhovedet over hans hele
k ra ftigt byggede, tætsluttede Skikkelse laa et Præg a f svende-
agtig Seighed , der — skjøndt han ellers var en intelligent og
elskværdig Mand — gjorde ham lidet anvendelig i Roller at
S c h n e id e r .
Efter et Fotografi.