439 / 660
426
DET KONGELIGE THEATER 1825—49.
som E le v ved Theatret. T y v e A a r gammel betraadte Overskou
Scenen den 29. Oktober 18 18 ved Førsteopførelsen a f „P ig en
fra Heilbronn“ , hvor han havde en Rep lik at sige som R idd er
svend. Den 25. Ap ril 18 2 1 fik han sin Debut som Ja sm in i
„Den paadigtede G alskab “ , spillede Aaret efter Gottfried i „D et
lykk elig e Skibb rud “ , senere Værten i „G ert W estphaler“ og fik
18 23 Ansættelse som kgl. Skuespiller. I Løbet a f en Snes A a r
udførte han en Mængde inferieure R o lle r, som Doublant i en
snever Vending ogsaa nogle betydeligere, ialt et P a r hundrede,
men b lev aldrig Andet end en Brugelighed. 18 4 1 tog han sin
A fsked som Skuesp iller, efter at han som sidste Rolle havde
udført Je p p e B e rg i „Erasmus Montanus“ den 23. Novbr. Da
havde han forlængst vundet sig et agtet Navn som Fo rfatter og
længe været en flittig, men ikke altid poetisk beaandet Over
sætter af Skuespil og Operaer. — Corfitz S e e m a n n , født den
9. August 1800, var udstyret med de ypperligste legem lige E vn e r
for Scenen: en høi og kraftig Statur, mørkt H aar, fri og rank
Holdning, en stærk og tydelig Talestemme. Han forlod i T illid
til denne Udrustning en fast Embedsstilling paa Kongens Foged s
Kon to r, for den 10. Janu a r 1826 at debutere som Haimsberg i
K iu se s forulykkede L y stsp il „Serenaden“ og spillede som anden
Debut Philip B rook i Ifflands „Myndlingerne“ . I begge Ro ller
gjorde han megen L y k k e og betragtedes almindeligt som en stor
Vinding for E lsker- og Heltefaget, men naaede aldrig ud over
en stærk Maneer i det Y d re , hvormed han troede at kunne
erstatte Manglen paa indre Grebethed. Han kom derfor ikke
til at glimre i første Række, men havde E vn e r og Routine nok
til at blive en gjerne seet Anvendelighed iBon vivan t-, ja endog
i Heltefaget og fik i de sytten A a r, han tilhørte Scenen, et ret
udstrakt R eperto ire, bl. A. Angan tyr i „Stærkodder“ , Svend
T vesk jæ g i „P alna toke“ , Lauge i „E rik og A b e l“ , Ad o lf i „Spa re
kassen“ , Jo seph i „Bagtalelsens Sko le“ , Lo rd Melville i „K e a n “ .
Da han efter en sidste Optræden den
8
. Mai 1843 som Apotheker-
svenden i „G ert W estphaler“ fik Permission for at forberede
sig til Gjenmdtræden i en Embedsgjerning udenfor Theatret,
denne Gang i Toldfaget, havde han seet Vilh. Holst, M. Wiehe’
og Hultmann skyde op ved sin Side og efte rh ån d en tage
Publikums Interesse saaledes fangen, at han mere og mere var