435 / 660
422
DET KONGELIGE THEATER
1825—49.
mente man, let bibringe det store Publikum den falske F o re
stilling, at Debutantinden ønskede at bedømmes mere efter sin
Sang end efter sit Sp il; desuden v a r der den Ulempe ved
Po llen , at den begyndte med en stor Monolog, den vanskeligste
Situation for en Novice paa Scenen , fordi Frem stilleren ude
lukkende er henvist til sine egne Midler og savner al den
Støtte, som Sammenspillet kan yde; endelig havde Jaoin the
altid været betragtet som en temmelig interesseløs U betydelig
hed, skjøndt enkelte mere Skarptseende — blandt dem F ru
Heiberg — nok havde havt B lik for, at den var adskilligt tak
nemligere, end man i Almindelighed antog.
„Vær nu flink, min P ig e , og især t y d e l i g ! “ var de
sidste Ord, gamle Rosenkilde hin A ften henvendte til sin Datter,
da hun skulde ind paa Scenen under Mellemspillet til anden
A k t a f „Den sorte Domino“ . Tæppet g ik op, og Jacin the stod
alene paa Scenen ved et Bo rd i Baggrunden med Rj^ggen mod
Publikum . Saasnart hun vendte sig om og g ik ned mod Lam pe
rækken , hilste Publikum sin gamle Yndlingsskuespillers unge
Datter med en sympathetisk L a tte r, fremkaldt a f det Kom iske
i Modsætningen mellem hendes ungdommeligt slanke F igu r og
det som gammelt maskerede Ansigt. Monologen begyndte:
„K lokken er eet og Grev Ju liano er ikke endnu kommen hjem.
J a , det er hans Vane. Han sover aldrig uden om Dagen —
men det kan je g godt lide — et T jenestetyende har det baade
behageligere og mageligere, naar Herren bestandig lukker
Øinene. Men at han iaften, før han tager paa Maskerade, gaaer
hen og befaler, at je g skal have Aftensmad til ham og hans
gode Yenner, for at de ikke skal komme i Seng Ju len a t — aa,
det er ikke smukt a f ham.
Og je g , som netop ogsaa imorges
faldt paa, at je g inat vilde gjøre et lille Gilde for min mange-
aarige Fo rlovede, min gode Gil P e r e z , Portner og Økonomus i
Bebudelses-K lostret! — nu da alle Mennesker er i Seng , kan
je g jo umulig faae sendt Bud til ham for at sige, at han ikke
skal komme. — Men de gode Herskaber bryder sig aldrig om
Noget og tager aldrig i Betænkning at gjøre deres Tjenestefolk
U ro “ o. s. v.
Der er Maade med V iddet og Lystigheden i disse Ord.
Men i Debutantindens Mund undergik de en Forvand ling, som