432 / 660
JU LIE ROSENKILDE.
419
19. Juli 1823. Det var en af hendes største Fornøielser at
betragte Faderen, naar han indstuderede en Rolle, og at komme
i Theatre.t var hende Toppunktet af al Nydelse. Det faldt dog
hverken hende selv eller nogen Anden ind, at denne Interesse
skulde tyde paa noget dybere Kald. Derimod havde Rosenkilde
megen Tiltro til hendes musikalske Begavelse og sørgede for,
at hun tidligt fik Undervisning i Klaveerspil, saa at hun som
halvvoxen Pige kunde udføre mangen en mendelssohnsk Duet
for Violin og Piano sammen med sin musikenthousiastiske Fader.
Ved et Tilfælde blev han opmærksom paa, at der ogsaa
maatte være et dramatisk Talent tilstede hos hende. Hun kom
en Dag hjem fra et Par Veninder, som havde bedt hende følge
med paa Besøg hos deres to gamle Tanter. De havde truffet
de bedagede Jomfruer ifærd med at hjælpe hinanden med at
ordne deres sparsomme Haarrester paa den virksomste Maade.
Deres vimse Travlhed med denne vigtige Dont, de Spørgs-
maal og Svar, de Raad og Advarsler, de udvexlede ind
byrdes, alt imedens de holdt Konversationen igang med de
unge Piger og gav de derved fremkaldte Raisonnementer
Luft i smaa pludrende Enetaler — hele dette Optrin gjengav
Julie Rosenkilde ved sin Hjemkomst med et saadant Lune,
en saadan Erindring om og Opfattelse af alle dets Enkelt
heder, at Faderen nær var trillet ned af Stolen af Latter.
Pludselig blev han stille, reiste sig, streifede Datteren med sit
underligt alvorlige Blik og forsvandt ind i sit Værelse. Der
gik nogle Dage, i hvilke den Gamle har gaaet og ruget over
sine Tanker, over den nye Opdagelse, han mente at have gjort,
og over de Udsigter, den aabnede. Saa var det nogen Tid efter.
Julie var alene i Stuen, da Faderen lukkede sin Dør op paaklem
og stak et haandskrevet Hefte ind til hende. „Hvad skal jeg
med det?“ spurgte hun forbauset. — „Lær det!“ var det korte
Svar, og Døren lukkedes igjen. Hun aabnede Heftet og saae,
at det var Mad. Buurmanns Rolle i „De Uadskillelige“ — saae,
at hvad hun aldrig selv havde agtet for noget Alvorligt eller
Betydeligt: den dramatiske Evne, hun var i Besiddelse af, det
havde Faderens kyndige Øie ment at se dybere tilbunds i, og
sin Formodning i saa Henseende vilde han nu ved et Forsøg
have bekræftet eller benegtet.
27*