428 / 660
415
desuden for Zoologen Dr. H. B e c k , Inspekteur ved Christian
den Ottendes private Konchyliekabinet, en stor Del a f denne
Sam lings Indhold.
F ritz Hultmanns smukke høie Tenorstemme og fine musi
kalske Øre vare ikke ukj endte for hans Atelierkammerater.
Mangen en Time havde hans Foredrag a f Theaterrepertoirets
populaireste Sange forlystet dem ved deres Arbeide, og da
Aviserne en Dag i 18 4 1 bragte en Bekjendtgjørelse, som
opfordrede unge Mennesker med Tenorstemme til at melde sig
vedThea tret, vare alle Hultmanns Venner enige om at tilskynde
ham til at underkaste sig Prøven. Disse Opfordringer satte
Mod i ham, og ledsaget af en ældre Ven, den dygtige L ithog raf
C. E . Fortling, henvendte han sig til Syngemester Rung og blev
efter dennes Indstilling antagen som E le v ved det kongelige
Theater. Rung var meget glad over den E rob ring , han havde
g jo rt: et usædvanlig vakkert og belevent ungt Menneske med en
ualmindelig frisk og klinger Tenor — det tydede paa en A k k v i
sition for Sangspillet, som dette havde stor Trang til. Men just
som A lt tegnede til det Bedste, brast pludselig de skjønne For-
haabninger: som Følge a f en stærk Forkjølelse mistede Hult-
mann Stemmen, var fuldstændig hæs et Par Maaneders T id, og
' da han efter en langsom Bedring havde gjenvundet Røsten, var
dens K lan g dalet ned til Mezzo-Tenorernes R eg ister, altsaa
under det Stemmeniveau, paa hvilket Syngespilelskernes Længsler
og Smerter bevæge sig. Da Rung imidlertid anbefalede sin
E le v som Suppleant i Vaudevillen, beholdt Hultmann sin Plads
ved Theatret, men maatte længe nøies med meget sparsomme
og lidet betydelige Opgaver. Første Gang betraadte han Scenen
den 30. April 1842 som Constantin i Hauchs „Svend Grathe“ og
spillede derefter nogle Smaaroller i „Familien Mazarin“ , „Gabrielle
de B e lle -Isle “ og et P ar andre Stykker.
Hvor begrænset end Hultmanns sceniske Virksomhed
var, havde den dog givet en a f de ivrigste Theatergjængere og
kyndigste Kunstdommere, Forfatteren Anton Ludv. Arnesen, en
Forestilling om, at den unge Skuespiller just var den Mand, han
trængte til. Arnesens Vaudeville „E t R eise-Even tyr var i Ju n i
1837 bleven opført eengang ved en Sommerforestilling til Indtægt
for Phister. Beneficianten havde spillet Galningen Smiths Ro lle