425 / 660
412
DET KONGELIGE THEATER
1825—49.
Des mærkeligere var det da, at Direktionen vedb lev at
byde Schram saa nsle økonomiske K aa r, at de bogstavelig ikke
forslog til det tørre Brød.
Hans Læ rer R un g , der havde
afløst Siboni som Synge-
mester, opfordrede ham til
at gjøre Rebellion, og Jen n y
L ind lovede ham et indbrin
gende Engagem en t ved den
stockholmske Opera, men
Schram havde ondt ved at
bekvemme sig til det afgjø-
rende Skridt. Mod Slutnin
gen a f 1843 aabnede han
dog
F orhandlinger
med
Scenen i Stockholm , og da
det danske Theater fik Hys
herom, søgte det at afværge
det truende Tab ved at til
byde ham Ansættelse som
Prøveskuespiller i to A ar
med Gageforhøielse og A d
gang til Feu. T ilbudet fra
Sv e rig havde im idlertid givet
Sangeren en gunstig Position
at underhandle fra, og R e
sultatet b lev hans Udnæv
nelse til kongelig Skuespiller
med 500 Rdlr. aarlig Gage.
Dette Avancement skriver
sig dog først fra Saisonbe-
gyndelsen 1845, og da havde
Schram allerede flere Maane-
som Don Bartholo i »Figaros Bryllup«.
d ø r
G r i n d e n
u d v i d e t
S i t
Reperto ire med den Rolle,
som har g ivet hans Navn dets største G lan s: Leporello i „Don
Ju a n “ , i hvilken han optraadte første Gang den 23. Feb ruar 1845.
K o rt efter fik han offentlig Understøttelse til et Pariserophold
for at tage Sangundervisning hos Garcia. Han forbausede denne