427 / 660
414
DET KONGELIGE THEATER
1825—49.
i Fagter og Stemme, et sikkert Øie for menneskelig Snurrighed
og stor Færdighed i at efterligne den og gjøre den brugbar paa
Scenen frembragte ikke sjeldent et Indtryk af Knudsens Spil,
som laa den ægte Kunsts nær. Han var desuden en meget
flittig Mand, der ikke agtede nogen Opgave for ringe, og selv
sin uskjønne. hvorvel baade høie og stærke Sangstemme forstod
han at drage Nytte af i Vaudevillerolier. Hans Debut blev
modtagen med Anerkjendelse, hans næste Optræden som Blase
i „Kjøge Huskors“ blev endog en afgjort Succes, og som
den drukne Gartner i „Figaros Bryllup“ gav han endnu
samme Saison en ny Prøve paa god Karakteristik. Knudsen
fik herefter en ikke saa liden Part i Repertoiret, men hans
Theaterbane blev ikke saa lang — han døde den 28. Mai
1854 — at han fik den Betydning, som man især efter
Foersoms Død mente at kunne spaa ham. De Roller, i hvilke
han gjorde mest Lykke, vare Henrik i „Den Vægelsindede“,
Gert i „Gert Westphaler“, Arv i „Julestuen“, „Maskeraden“ og
„Henrik og Pernille“, Peter i „Et Eventyr i Rosenborg Have“,
Vagtel i „Pak“, Rasmus i „En Søndag paa Amager“, Urtekræm
mer Stokberg i „En Valgdag“. Knudsens Person og Humeur
var af den Art, som faldt i Kong Frederik den Syvendes Smag,
og til de Skuespillere, som bleve indbudne til Kongens mere
intime og meget gemytlige Selskaber, hørte Knudsen som en af
de stadigste Gjæster.
F r i t z V ilh e lm H u ltm ann , født i Kjøbenhavn den
22. Juni 1820, var Søn af en Malermester og kom selv i Maler-
lære, efterat Konfirmationen havde afsluttet hans tarvelige Skole
undervisning. Ved egen Læsning søgte han at bøde paa dens
Mangler og stræbte ogsaa i social Henseende opad med en
Fremgang, som for en ikke ringe Del skyldtes hans nette,
beskedne Væsen, hans hele tækkelige og vindende Personlighed.
I sit Fag vilde han naa udover det Almindelige og blev i sit
attende Aar Elev af Kunstakademiets Modelskole, ligesom han
ogsaa begyndte at male under Veiledning af Historiemaleren
Lund. For at gjøre sig sin Uddannelse mere frugtbringende,
end Haandværket kunde blive, tog Hultmann Ansættelse i
Barentzens dengang meget ansete lithografiske Institut og tegnede