433 / 660
420
DET KONGELIGE THEATER
1825—49.
Ju lie Rosenkilde lærte Ro llen og prøvede den for sin
Fader. Hendes G jengivelse a f F igu ren overtraf lians Fo rven t
n inger; kan fandt kendes K om ik paa engang selvstændig og
ægte.
Men Stemningsmenneske som gam le Rosenkilde var,
kavde kan tillige Reflexion nok til ikke at stole fuldt paa sin
Stemning, naar kan kavde faaet den lidt paa Afstand. Han
vilde kave sin Dom bekræ ftet i anden Instans og bad Anna
Nielsen høre Datteren i Rollen. Den udmærkede Kunstnerinde
stadfæstede i E t og A lt hans In d tryk : her var Intet at betænke
sig paa, Talentet var ubestrideligt, d e tsV e i klar og aaben. F o r
yderligere Sikkerheds Sk y ld lærte Ju lie Rosenkilde endnu Madam
Rusts R o lle i „Sparekassen “ og prøvede den for selve dens
Indehaverinde Jfr . Jørgensen .
Ogsaa hendes Votum var ube
tinget tilskyndende; hun mente endog, at den Personlighed,
der kom tilsyne gjennem Opfattelsen, var saa færdig og
udpræget, at Instruktion her vilde være overflødig, om ikke
skadelig; den kunde staa paa egne Ben og bryde sig egne Baner.
A t Ju lie Rosenkilde skulde debutere, var altsaa nu en
given Sag. Spørgsmaalet dreiede sig kun om Tidspunktet.
Gamle Rosenkilde, ængstelig for Udfaldet og An svaret, udsatte
A fgjørelsen fra D ag til D ag , og naar Datteren trængte paa for
at faae ham til at bestemme sig, svarede han: „ J a , ja , det haster
da vel ik k e !“ Omsider tog den unge P ige en rask Beslutn ing
og henvendte sig personlig til Collin. Han hørte ven ligt paa
hendes Fo rk la rin g , men lagde ikke Sk ju l paa sine Betænkelig
heder ved et saa usædvanligt Forehavende som at en tyveaarig
P ige vilde optræde i Matronernes komiske Fag . Da hun beraabte
sig paa det K a ld , hun fø lte, og sin Overbevisning om, at det
nok skulde gaa godt, bemærkede han : „ J a , gode Jom fru Rosen
kilde, det troer de A lle .“ Hun henviste da til Mad. Nielsens og
J f r . Jørgensens Dom, og da Collin havde gjort sig bekjendt
med den, forstummede alle hans Indvendinger. Debuten b lev
tilladt og det omtrentlige Tidspunkt bestemt.
D et b lev dog hverken som Mad. Buurmann eller som
Mad. Ru st at Ju lie Rosenkilde kom til at vise sig; første Gang
o
o
for Publikum. E fte r et V ink a f Hø edt valgte hun som tredie
Debutrolle den gamle Husholderske Jacin the i „Den sorte
Domino“ , et V a lg , som vak te Forbauselse hos Mange og Æ n g