Previous Page  423 / 660 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 423 / 660 Next Page
Page Background

4 1 0

DET KONGELIGE THEATEB, 1825—49.

B ro d e ren b le v en e fte rsp u rg t K v a rte tsp ille r. O gsaa sin S a n g ­

stemme b egynd te ban tid lig t at øve , og da han desuden h avd e

de liv lig e B ø rn s T h e a te rly st i s ig , v a r det en g iv e n S a g , at

hans L iv s v e i skulde læ gg es over Scenen s B rædder. E lle v e A a r

gamm el fik P e te r Sch ram D el i K o n se rv a to rie ts U nd ervisn ing

som E le v a sp iran t med S ibon i som L æ re r i S ang . I O v erg an g s­

alderen sk ifted e hans Stemm e im id lertid K a r a k te r og b le v fra

en høi T en o r til en dyb B a r y to n , til liden G læde fo r Sibon i,

der h avd e haabet. at uddanne sin med m u sikalske E v n e r saa

L e d ig h e d til at betræde Scenen . V ed en A ftenund erho ldn ing

til F o rd e l fo r K o n se rv a to rie t frem sagd e han i A p ril 18 3 4 In g e -

manns D ig t „M a rsk S tig s D ø ttre “ , og i Novem ber 18 3 5 ud fø rte

han ved en lignende F o re stillin g A do lph e de V illie rs ’ R o lle i et

lille L y s ts p il med S an g e, „D en yn g re S ø s te r“ a f S c rib e og

Meles ville. A a re t efter fik han An sæ ttelse ved det k o n g e lig e

4 heater som Sku e sp ille r uden G a g e og avan cerede efter nogen

T id s F o rlø b fra denne beskedn e S tillin g op i en Lønn in g sk la sse ,

der sik k red e ham en Ind tæ g t a f fem R ig sd a le r om Maaneden.

P. S c h r a m .

Ungdom sportrait efter Lithografi.

sæ rlig t udruste d e E le v

til en ly r is k E ls k e r

a f frem rag end e B e ­

tydn ing .

P a a sin

pud sige M aade v iste

S ibon i ham sin M ed ­

fø lelse.

„T u h ikke

b liv e

T e n o r e ,

Tu

stak k e ls D r e n g !“

sagde han, „T u h ik ke

b liv e E lsk e r^ ,

c’est a

dire

p a a T h e a tre t;

h vad T u b liv e uden ­

for, det v e ed je g

ik k e .“

Stemm ens

Uddannelse b le v fo rt­

sat, e fte ra t den v a r

b le v en fa s t i sit n ye

L e ie , og a f og til fik

det unge M enneske