424 / 660
SCHRAM.
411
P a a denne Sultekur holdt Schram sig en Del Aar og kom nu
og da til at udføre en P o lle : R ichard Børstenbinder i „Den
politiske Kandestøber“ , A rv i „K ildereisen “ , Arthur i „K jø ge
Hu skors“ , B illau i „Badet i Dieppe“ , Beppo i „F ra D iavolo“
o. fl. Endelig naaede han den 5. December 18 4 1 frem til sin
egentlige Debut som Sanger: Bertrams omfangsrige og vanske
lige Parti i „Robert a f Normandiet“ .
Hans ualmindelige musikalske Midler skaffede ham strax
den velvilligste Modtagelse fra Publikums Side. Hans dybe
Ba ry ton eller høie Ba s var særdeles tiltalende i Klangen,^ blød
og bøielig paa samme Tid som der var K ra ft og Fylde i dens
Toner, og den beherskedes med en musikalsk Kyndighed, hvis
sikkre naturlige Bund man ikke noget Øieblik kunde tage fed
af. Hans høie F igu r, hans gode Theateransigt, hans tydelige
Textudtale vare Egen skaber, der yderligere talte til ho idel foi
Debutanten og vakte Overbærenhed med de tydelige Mangler,
der endnu klæbede ved hans Spil. Ogsaa for sin næste Debut
rolle, Kardinalen i „Jød inden “ , høstede han B ifa ld , og allerede
i Begyndelsen a f Saisonen 1 8 4 2 - 4 3 , da Glaser [aabnede sin
Virksomhed som Kapelmester med Indstuderingen a f „Wilhelm
T e ll“ , blev Gessiers Rolle betroet til Schram. Han skabte i
September 1843 Titelrollen i „Moses“ og i Februar det følgende
A ar Marcel i „Hugenotterne“ , en Ro lle, som han lagde en
betagende Varme og K ra ft i og overhovedet udstyrede saaledes,
at den b lev et a f de første Vidnesbyrd om den ualmindelige
kunstneriske Fan tasi, den unge Sanger raadede over. Allerede
tidligere havde han dog lagt denne E vn e for Dagen i den
komiske Kunsts T jeneste, da han ved det danske Operaperso
nales italienske Forestillinger i Foraaret 1842 havde udført
Bartholo i „Figaros Bryllup“ med en Frodighed i Lunet,
er
var en ligesaa stor som kjærkommen Overraskelse for Alle.
Neppe var vel Figuren dengang saa sprudlende a f ægte Bu o-
K om ik , saa guddommelig overgiven i sin groteske L y stig e c ,
som den senere er bleven under den fortsatte Udarbeide se,
men den røbede dog allerede da et saa tidlig modnet dramatisk
Talent, at den betegnede det mest paafaldende Fremskridt ra
Debutaftenens Famlen i saa Henseende.