538 / 660
OEHLENSCHLAGERS TRAGEDIER.
5 2 3
Over „D ig te rk on gen s“ E fte rlign e r og M edbeiler paa S ku e
p lad sen ere v i nu naaede til O e h l e n s c h l a g e r selv.
Med
„ V æ r i n g e r n e i M i k l a g a r d “ b egynd er den 17 . Novem ber 18 2 7
hans T raged ied ig tn in g i dette Tidsrum a f Th eatrets H istorie,
T rod s alle M isgreb, som en altfor frod ig D igtern atu r her k an
h av e g jo rt sig sk y ld ig i, er denne T raged ie et stort tænkt og
k ra ftig t gjennem ført Væ rk , der da ogsaa med F ryd end ah l, Mad.
W e xsch a ll, C arl W in sløw , N ielsen og R y g e i nogle a f de v ig tig ste
R o lle r vand t stæ rkt B ifa ld , skjøndt Opførelsernes T a l ju s t ik k e
er o vervæ ld end e; „Væ rin g e rn e “ g ik sex Gange i Saisonen og
h avd e naaet den tiende Opførelse, da det fo reløb igt b le v hen lagt
18 3 1 . „ K a r l d e n S t o r e “ , T raged ie i fem A k ter, g ik i S a i
sonen 18 2 9—30 kun fem G ange og saaes ald rig mere siden, men
med det tra g isk e D ram a „ T o r d e n s k j o l d “ tog Oehlenschlager
tre A a r efter R e v an ch e ; det g ik fra den 6. F eb ru a r 18 3 3 til
U d gan gen a f Sp ille aa re t ti Gange over Scenen med liv lig t Tilløb
og holdtes vedvarend e paa R ep erto iret til 1838, da det fo reløbigt
hen lagdes efter den syttende Opførelse, men senere forøgede det
Fo restillin gern es T a l med endnu ty v e. A t H ovedpersonen va r
en N ationalhelt a f saa ubestridelig Popu laritet som To rden sk jo ld ,
og at hans K a ra k te r v a r sk ild ret ju s t som Indb eg reb et af den
Søm and sjevnhed og Humor, den Aabenhed og U forfæ rdethed ,
som den besad i den fo lk elig e B evid sth ed , b id rog natu rligvis
sin store D el til S ty k k e ts L y k k e , men ikke mindre skyld tes
den, at der v a r den samme F a r t i Em net som i Helten, at de
b egg e fløi ra sk fra Situation til Situation , og at der overhovede
v a r L y s og F rilu ft, Lun e og F reid igh ed over den hele Fo rm n ing
a f de Optrin, der førte hen imod den gan ske v ist noget le-,
m otiverede trag isk e K a ta stro fe ; sidst og ikk e mindst gjo rd e den
m e sterlige Ud førelse a f nogle H oved roller U d slage t: N ielsens
To rd en sk jo ld , Mad. W exschalls H arriet, Wm sløw s K o ld og J r.
Jø rg e n se n s T an te D ebora. Endnu samme A a r fo rfu lg te D igteren
sin S e ir med T raged ien „ D r o n n i n g M a r g a r e t a , som op ør es
fø rste G ang den 4. December 18 3 3 og endnu sy v Gange m en
Saisonen s Slu tn ing, medens den ia lt er gaa et hemmod h a lv^ e id -
sind styve Gang. T itelrollen v a r en a f Mad. W exschalls ædles
Ud form n inger af den nordiske K v in d e ty p e i dens F o ren ing a f
varm F ø le lse med k on gelig Væ rdighed, flammende B e g e is tn n g med