539 / 660
524
DET KONGELIGE THEATER 1825— 49.
ro lig B eh e rsk e lse ; hendes Modsæ tning, den lid en sk ab elig e R a g n
hild, v a r en a f J f r . Jø rg en sen s in teressan teste T raged iefrem -
stillinger, J f r . H e g e r v a r den svæ rm ende In gebo rg , H o lst den
ungdomm elig freid ige Oluf, N ielsen den m ilde A b b ed og R y g e
den æ rlige M oltke. E ft e r disse S e ire et N e d e rla g : „D e i t a l i
e n s k e R ø v e r e “ , tra g isk D ram a i fem A k te r, g ik fra F eb ru a r
til A p ril 18 3 5 kun fem G ange og v a r dermed u d sp illet; den
g re lle Røverrom an tik med de fo rso rne og forlorne E ffe k te r baade
a f pathetisk og kom isk A r t havde tab t den K ou rs, de h avd e
staaet i en Snes A a r tid ligere. A t Sm agen dog ik k e derfo r v a r
lu ttret fo r de renere N yd elser i en strengere kun stnerisk Fo rm ,
lagd e sig paa det mest E k la tan te fo r D ag en endnu samme A a r,
da T raged ien „ S o k r a t e s “ ved sin fø rste Opførelse den 16 .
D ecem ber kun sam lede h a lv t Hus o g vedb livende viste saa sv a g
en T iltræ kn ingsk raft, at den m aatte hen lægges fo r bestand igt
efter den fjerd e O p fø relse! S ty k k e t har sine S vagh ed e r,
men
selv disse bære P ræ g a f at stamme fra den M ester, som v a r
„sto r i F o rtrin , stor i F e i l “ , og det er fo r en senere T id høist
sælsomt, næsten u fatteligt, at et Em ne som Sok rate s, behand let
a f en D ig te r som O eh lensch lager og frem stillet a f K un stn ere
som R y g e og H ielsen , Mad. H o lst og J f r . Jø rg en sen , ik k e alene
ik k e kunde friste D atid en s Pub likum til B e s ø g i Theatret, men
endog lige frem skræmmede det bort. Man v a r dengang ligesom
træ t a f O eh lensch lager, og hans N avn havde, saalænge denne
O vergangsperiode varede, ik k e nogen synd erlig Væ rd i p aa det
littera ire M arked. A t den un eg telig ogsaa sv a g e T ra g ed ie „ O l a f
d e n H e l l i g e “ kunde opføres s y v G ange i F o ra a re t 18 38 , sk y ld tes
udelukkende det imponerende B alleta rrang em en t a f S la g e t ved
S tik lestad , som B ou rnon ville havde komponeret til J . P . E . H art-
manns gen iale Musik. A a re t efter kunde „ K n u d d e n S t o r e “
trods ind lag t S tren g esp il og Dans, ikk e d rive det til mere end
tre Opførelser. D a lagd e D igteren Sn ek k en om paa en anden
-Boug og sk iftede S tilart, noget p a a v irk e t a f den n y e re fran sk e
raged ie og med den O pgave fo r Øie, at sk rive en R o lle fo r
den a f Th eatrets Skuesp illerinder, i h vis K u n st det ik k e v a r det
ensartet P la stisk e , men det liv lig t M aleriske, der fængslede In te r
essen. R e su lta te t b le v den mest afg jø rend e S eir, som Oehlen
sch lager endnu havde vundet paa Scenen og nogensinde vandt.