541 / 660
5 2 6
DET KONGELIGE THEATER 1825—49.
og F e b ru a r 1844. M istrøstig over dette V anheld og endnu mere
over, at Th ea tret tilb ag e v iste ik k e m indre end tre A rb eid er,
som han i den følgende. T id ind le vered e — to L y s ts p il og et
F ire a k ts -S k u sp il — beslu ttede O eh len sch lager at lade det bero
ved disse (fo røvrigt ik k e u fo rskyld te) K ræ n k e lse r a f sin D ig te r
væ rd ighed og ik k e oftere at besvæ re Th ea tret med Tilbud. „ J e g
er k jed a f at underkaste m ig V ra g e n og M ish a g “ , sk re v han
18 4 5 til sin D atte r i No rge. „S u ch t E u ch einen andern K n e c h t !“
siger Goethe i F o rsp ille t til Fau st. J e g har nu sp illet d isse den
ve rd slige F o rfæ n gelighed s K o r t saalænge — saa tid t siddet i
Fo rh a an d og M ellemhaand og b leven b eet med god e K o r t paa
H aanden ; k an je g ik k e væ re i B agh a an d — og v is p a a min
S a g — saa p a s s e r je g . V erd en v il altid , h av e noget N yt, og
det er jo saa gamm elt og fo rslid t, at Adam O eh lensch lager kan
g jø re Sku e sp il og V ers. Im id le rtid b esøge r min Musa m ig dog
endnu, kan ret god t lide m ig og finder m ig ik k e fo r gammel
til en K jæ rligh ed sfo rsta a e lse med hende im ellem .“ D a det kom
Collin fo r Øre, at F ru g te n a f en a f disse K jæ rligh ed sfo rsta a e lse r
var et n y t nord isk H e ltesp il i to A k te r, „ L a n d e t f u n d e t o g
f o r s v u n d e t “ , opfordrede han D ig te ren til at indsende det, og
den 17 . M ai 1846 g ik første — i Novem ber samme A a r syvend e
og sidste G an g — denne smukke og især fo r den fø rste A k ts
Vedkomm ende dram atisk virkend e E p iso d e a f det gam le N o r
dens L an g v e isfæ rd til det fjern e V in land s K y s t e r ; H o lst v a r en
fo rtræ ffelig B jø rn A sb randson , N ielsen k ra ftig og d je rv som
T h o rk ild E ig ils on, og Mad. H o lst vand t i Thu rida Snorres datters
B o lle B ifa ld fo r den nordiske K v in d e ligh ed , der aabenbarede
sig i hele hendes Frem træden , og ik k e m indst fo r sit F o red ra g
a f Monologen om „den k jæ re stad ige T a n k e .“
P a a Oehlen-
sch lågers F ø d se lsd a g den 14 . Novem ber 1846 opførtes under
O vationer fra Pub likum s S id e T raged ien „ A m l e t h “ , en B eh an d
lin g i nord isk S til a f det Em ne hos Saxo , som Shak sp ea re har
frem stillet i K en aissan cen s Kostum e.
V iste Tanken allerede
ved sin D ristighed , at den ald rende D ig te rs F an ta si endnu ik k e
tattedes Spændk raft, saa b rag te dens U d fø relse yd e rlig e re V id n e s
b y rd om, at hans Indb ildn in g sk ra ft og F ø le lse endnu havde
varmende G lød, om end den dramatisk beregnende In d sig t nu
og da kunde lade ham i S tik k en til S k ad e fo r den scen iske