546 / 660
SORIBE.
5 3 1
(P etit de Ju lle v ille :
Le Théâtre en France
, 1889), ,,at S crib e
h v e rk en er nogen alvo rlig Ia g tta g e r a f Sæderne eller nogen
M aler, der fo rstaaer at gjen g ive Sandheden. Sk jønd t han har
sk reve t firehundrede T h e a te rs ty k k e r, har han ikk e skab t en
eneste K a ra k te r eller Personlighed, som man husker. D e M enne
sker, han opererer med, have kun L iv i K ra ft a f deres Kostum e,
a f den E tik e tte , han hefter paa dem ; kun herved tilk en d e g iv e s
det, at den E n e er Oberst, den Anden E n k e , den T red ie Notar,
den F je rd e ung P ig e ; udover dette er der ingen Y irk e lig h e d i
S k ild rin gen a f Mand og K v in d e
det er L edd ed uk k e i og
M arionetter tilhobe. Men disse Ledd ed ukk e r og disse Mario
n etter sættes paa en beundringsvæ rd ig Maade i B e væ g e lse a f en
saare behændig og tilstræ kkelig u syn lig H a and ; de komme og
g a a med den mest fuldendte Nøiagtighed, og uden selv at leve
g iv e de en skuffende F o re stillin g om L iv ved Scenernes fo rtrin
lig t sammensatte Ræ kkefølge, ved B evæ g elsern es og Situationernes
vexlend e Sp il, ved det snarraadige A rrangem en t a f O verraskelserne.
S crib e s S ty k k e r ere udmærket lavede, lang t bed re end Molieres ;
dette har man kunnet sige om dem uden P arad o x og uden
B lasfem i. D e ere morsomme, de k jede ald rig, de ga a lig e løs
p aa M aalet gjennem en Uendelighed a f Omveie, h v ilk e t maa
b etragtes som et V idunder a f T a sk en sp illerkun st; F o rfa tteren er
en M ester i at sammensætte og fo rvik le en In trige, i at knytte
b aade en dobbelt og en tredobbelt Knude, i at faae T ilskueren
til at bæve for, at der ald rig v il kunne skaffes nogen U d gan g
a f dette V ild e red e , og saa p lud selig , naar T iden s F y ld e er
kommen, at faae Knuderne løste og S ty k k e t sluttet i en Haande-
vend ing. Sandhed og Poesi er der unegtelig ik k e i det hele
Behændighedsarrangem en t, men det fængsler, og man kan for-
staa, at Pub likum i et halvt Aarhundrede har kunnet b ivaane
dette stad igt gjen tagne K u n ststyk k e uden at trættes. Scrib e va i
som sk ab t til at h en rykk e G jennemsnitsmængden a f T ilskuere,
ligesom hans Sam tids B ou rgeo isi v a r som skab t til at anerkjende
ham. H an v a r altfor kun stig til at kunne vinde B ifa ld hos det
b red e Publikum , altfo r p lat i sine E ffek te r og altfor ja sk e t i sin
S til til at kunne tilfred sstille de kræsne Kun stk jendere ; men
fo r B ou rg eo isie t havde han den rette B lan d in g a f maadeholden
L ø fte lse og sømmelig Simpelhed, som det satte P ris paa, fordi