DenDanskeSkueplads-II

F A M IL IE N R IQ U E B O U R G .

E T F E IL T R IN O . S. Y .

5 3 5

Y ed borgerlig F lid og Vindskibelighed bar den brave Rique-

bourg samlet de fornødne Millioner, saa at han paa sine ældre

Dage kan unde sig den Luxus at ægte en ung Dame a f gammel

Adel. E n begavet og indtagende Ingenieur forelsker sig i den

smukke Hortensia, hun tilstaaer ham sin Gjenkjærlighed, men i

Følelsen a f sin P lig t overfor sin kjærlige, om end udannede

Mand forlanger hun efter denne Tilstaaelse, at hendes Tilbedel

skal reise bort og gjengive hende den Hjertets Fred, som ei

Resignationens Løn. Han opfylder ædelmodigt^ hendes Bøn,

medtager hendes taarevædede Lommetørklæde, og idet man hører

en Yogn rulle bort, ender S tykket med de Ord: „Hun er reddet!

Mad. W exschalls Hortensia lokkede mange Taarer frem a f skjønne

Øine og Rosenkildes Riquebourg var et a f hans første heldige

Fo rsøg i det følelsesfulde Fag. F ru Heiberg fik 1832 sin første

R o lle 1 den stærkt bevægede pathetiske Genre som Grevinden i

E t F e i l t r i n “ , Drama i to Akter. S tykket gjorde her som i

Paris stor L ykk e trods sit uhyggelige og lalfald utilstrækkeligt

psykologisk forklarede Su jet: en dydig Kones pludselige, aldeles

spontane F a ld for en dristig Forfører, skjøndt hun elsker og

høiagter sin ædle Mand; det gribende Opgjør mellem Ægteparret

aabnede Graadens Sluser paa Tilskuerpladsen, og i denne Med

følelsens Y e lly st oversaa man det Urimelige eller Frivole i

Handlingen. De to muntre Lystsp il „ K o s t g æ n g e r e n med

Ph ister som den morsomme Kræmmersvend Oscar og „ F r i e r e n s

B e s ø g “ med F ru Heiberg som den unge Pige, der skal giftes

bort, dannede samme Aar en velgjørende Modvægt mod c e

omtalte Dramas megen Rørelse.

„ F o r e v i g e l l e r ' M e 'di c m

m o d en E l s k o v s r u s “ spilledes 18 33 med B ifald trods dette

Toakts-Lystsp ils ret ubetydelige Handling og dets noget

streuse Betragtning a f K jærligheden mellem to elskværdige unge

Mennesker; her som i „ C h r i s t e n s H j em k o m s , en

sættelse a f den tre Aar tidligere opførte Landsbykomedie „C

s t e n o g C h r i s t i n e “ , var det især F ru Heibergs stadigt paany

og ved nye Aabenbarelser overraskende Spil l ^det senbeske

Repertoire, der sikkrede det heldige Udfald. E t Drama i o

Ak ter

Y e l v a “ , som opførtes 1835 under stærkt Ti ø , ares

f e n e L i

PPe ’a f M ad .harohers Spil i den — e J W .

(S. 365 og 366); der var komponeret Musik til det af Mu