553 / 660
538
D E T K O N G E L IG E T H E A T E R 1 8 2 5 — 49.
for ham bestemte Parti. Dette gaaer for sig ved Hjælp a f en
saare sammensat Intrige, der næsten udelukkende tager In ter
essen fangen, saa at Tilskueren i mindre Grad faaer Øie for
Satiren over de politiske Sæder, som den konstitutionelle R e
geringsform har avlet, saavelsom over det Bagtalelsessystem ,
der tages i den politiske Agitations Tjeneste og samtidig siver
fra K red s til K red s gjennem tankeløse og sladderlystne Mellem
led
Det er imidlertid denne S a tire , der giver ogsaa
vLa
Calomme“
et Præg a f den gode Komedie i gammel Stil og maler
et G a llen baade a f nederdrægtige B agva sk ere og „godmodige“
Eftersnakkere, som man kunde have ønsket uddybet til virkelige
Karakterbilleder, saameget mere som ikke faa a f de skarpe
Rep liker tyde paa, at Forfatteren var bevandret nok i sit Emne
saaledes som naar han yder sit B id rag til dets P syko logi ved
at bemærke, at „Bagtalelsen er det Eneste her paa Jo rd en som
man gjør omsonst og uden In teresse; der er i det menneskelige
H jerte et vist ondartet Instinkt, der bringer det til hellere at
tro det Onde end det Gode.“ P aa vort Theater gjorde „B ad et
i D ieppe“ stor L y k k e med Nielsen som Ministeren, Mad. Holst
som Cecile, Jf r . R y g e som Herminie og først og sidst Rosen
kilde som den ubetalelig morsomme Coquenet. Ogsaa i det kort
efter opførte T reak ts-Lystsp il „D e U a f h æ n g i g e “ havde Scribe
med lykkelig Haand grebet et politisk og socialt Su jet ud a f
det_ daglige L i v , men efter Sædvane ladet den almengyldige
Satire forflygtige sig i en Handling med stærkt personlige In ter
esser og et Intrigemaskineri, som lagde Be slag paa den væsen-
ligste Del a f Opmærksomheden.
Med „ E t G l a s V a n d eller L i d e n T u e v æ l t e r s t o r t
L æ s “ kom 18 4 1 Scribes „historiske“ Genre paa vor Scene; den
kaldes saaledes, fordi den udstyrer sine Personer med Historiens
Navne, uden at den dog gjør mindste Forsøg paa at tegne de
tilsvarende historiske K arak tere r; man kan snarere sige , at
Handlingen i disse S tykk e r endnu mere end i de andre er en
Opfindelse a f K lø g t og Fan tasi, thi da det overveiende er
politiske og Hof-Intriger, det dreier sig om, og disse jo have
Ord for at være a f en særlig snedig Art, lader Forfatteren sin
Kombinationsevne udspinde de mest raffinerede Træk og Mod
træk og besørger den ene snilde P lan efter den anden sat i