544
D E T K O N G E L IG E T H E A T E R 1 8 2 5 — 4 9 .
E ffek t og med digterisk Skjønhed i Sproget udmærker Treakts-
Tragedien „ E d v a r d s S ø n n e r “ .
Med N ielsen som den van
skabte Gloster, Mad. Nielsen som den u lykkelige Dronning, Mad.
Holst som den barnligfromme Prins Edvard , Jf r . Petersen som
den kjække Prins R ichard og P liister som den mørke T yrrel
gjorde det gribende S tykke et mægtigt Indtryk, men holdt sig
dog ikke længe paa Repertoiret. I Eorbigaaende kan det her
bemærkes, at for selve den franske Romantiks store Banner
fører V ictor H u g o (1802—1885), var Smagen ikke stor her
hjemme. Hans Drama „ A n g e l o , T y r a n a f P a d u a “ , blev 1843
henlagt efter tre Opførelser, og „ H e r n a n i “ opnaaede 1846
endog kun to.
A f T h é a u l o n (o: de Lambert, 178 7—184 1) gjorde den
lystige Komedie „ J e a n “ stor L y k k e 1835, dels ved sine uimod-
staaelige Situationsvirkn inger, dels ved Holsts og Phisters
udmærkede Spil i de to vigtigste R o ller; ogsaa Lystsp illet „ E n
E n g e l p a a f e m t e S a l “ oplevede en Del Forestillinger, medens
„ D a g e n f ø r S l a g e t v e d M a r e n g o “ , omarbeidet til Synge-
stykke a f Heiberg og Løven sk jo ld , kjedede Publikum. —
„ C o l i c h e “ , L y stsp il i een A k t a f Pau l D u p o r t , g ik i Sai-
sonen 18 36—37 ti Gange og har i Aarenes Løb drevet
det til et halvthundrede Opførelser. Forfatteren var en a f
Scribes jevn lige Medarbeidere og skrev ligeledes hyppigt i
Kompagniskab med A n c e l o t (1794—1854), saaledes bl. A. L y s t
spillet „ E t G i f t e r m a a l u n d e r K e i s e r t i d e n “ . A f Ancelot
og A lexis de Comberousse (179 3—1862) er det underholdende,
effektrige Treaktslystspil „ F r i e r e n og h a n s V e n “
(„
L ’ami
Grandet“),
der 18 3
(
tog Publikum med Storm ved sin haand-
faste Kom ik og sine demokratiske Udfald mod Adel og Sam-
fundshøihed; fra samme Alliance stammer „ Ma n k a n h v a d
ma n v i l “ , hvis meget yndede Handling viser en ung Officers
dristige Manoeuvrer for at vinde en deilig Hertugindes K jær-
lighed og hans kraftige V illie til at overvinde alle Hindringer,
samt det a f hans ukuelige Ungdomsmod betingede heldige
Udfald; den kjække R u y Gomez var en a f Holsts Pragtroller,
og som Hertuginden havde F ru Heiberg Led ighed til i en F o r
klædningsscene at overraske med en høist lunerig Frem stilling
a f en gammel Dame. — „ E n k e n s M a n d “ , L y stsp il i een Akt^