D U M A S .
var det første Stykke, hvormed Alexandre D u m a s (1803—70)
introduceredes paa vor Scene 1837. Det har ikke sin S tyrke i
Sandsynligheden, men det er kjækt udkastet og freidigt gjennem
ført, og over en enkelt Situation hviler der, som man vil se,
noget a f den gamle Komedies djerve Lune. Den smukke F ru
de Yertpré, hvis Mand er i Amerika, udgiver sig a f ukjendte
Grunde for Enke og lader sig gjøre Cour til a f en ung Advokat,
der fra først a f er kommen i hendes Hus for at beile til hendes
Niece, men efterhaanden er bleven forelsket i Fruen og troer at
have Grund til at at mene, at han er naaet vidt i hendes F o r
trolighed. Han sidder i Skjorteærmer ved Kaminen og tørrer
sin K jo le efter et Kegnveir, da Manden fra Amerika arriverer
og med Forbauselse er Vidne til denne ubekjendte Husvens
ugenerte Færd. I den Scene, som nu følger, kappes de To om
at gjøre deres Hævdsret gjældende ved at fremhæve de Tegn
paa Fortrolighed, de gjensidig ere i Besiddelse af, men Advo
katen trækker det korteste S traa, da hans Modpart tilsidst
erklærer, at han endog har Lov til at blive i Huset Natten over
E t lille E ftersp il, hvori den aandrige Frue tildeler sin Mand en
lempelig Revselse for hans utidige Skinsyge, ender det muntre
S tykke, som spilledes en tredive Gange under stort Bifald.
Aaret efter opførtes Dumas’ Femaktsskuespil „ K e a n “ med Holst
i den store Forcerolle og Phister som den snurrige gamle Sou f
fleur. E t S tykke som dette maatte være sikkert paa at seire:
en Skuespiller var dets Hovedperson, og selve Theatiet bi agtes
paa Scenen. Dertil kom, at de kraftigste Modsætninger vare
stillede i skarp Belysn ing overfor hinanden: den allerfornemste
Verden overfor Pariastanden, Beundringen for Skuespillerens
Kun st overfor hans foragtede sociale Stilling, hans Nydelse a f
den kunstneriske Trium f og hans ikke mindre intensive Nydelse
a f Orgiets vilde L iv , hans hemmelige Gunst hos fine Kvinder og
hans Omtumlen blandt Gadens Vagabonder. Alle de excentriske
Træk, der fortaltes om den store Kean , har Dumas samlet og
med et kraftigt Talent saavelsom med den Forstaaelse a f Emnet,
der laa i hans egen exotiske Natur, sammenarbeidet til et høist
virkningsfuldt Skuespil, der aldrig har savnet levende Deltagelse
og paa det kgl. Theater har naaet et halvthundrede Opførelser.
G a b r i e l l e de B e l l e - I s l e “ kaldtes paa Plakaten Drama i fem
”
35