542
D E T K O N G E L IG E T H E A T E K 1 8 2 5 — 4 9 .
„Catherine ou la croix d’or“
havde Heiberg med sin sceniske
Kynd ighed sammenarbeidet med et andet fransk S tykke, „
L ’I f
de Crossey“,
til en meget effektfuld Handling, i hvilken de
alvorlige og de komiske Elementer holdt hinanden i passende
Ligevægt, og hvis to Hovedfigurer gav Skuespillerne Led ighed
til at øve beundringsværdig Kun st: S tage som Korporal Kemi,
i første A k t den kjække, raske Soldat, i anden den a f Felttogets
Lidelser brudte K rig e r; og F ru Heiberg som den djerve, ædle
og elskelige Charlotte, hans trofast ventende P ige, Kun tarvelig
Tilslutning vandt S tykke r som det store Spektakeldrama „ E m i
g r a n t e n s R e i s e v o g n “ , Syngestykket „ A n n o E t T u s i n d e “
eller Lystsp illet „ K u n s t e n a t s k a f f e s i g T i l b e d e r e “ ; der
imod blev den morsomme Enaktskomedie „ M ø l l e n i M a r l y “
1844 et Yndlingsstykke, som holdt sig længe paa Repertoiret
og oplevede talrige Forestillinger, ikke mindst baaret a f saa-
danne Elitekræ fter som F ru Heiberg, Jfr . R yg e , Rosenkilde og
Wiehe.
„ D r o n n i n g e n p a a s e x t e n A a r “ , Drama i to Ak ter a f
Je a n Francois A lfred B a y a r d (1796—1853) b lev 18 33 en værdi
fuld Berigelse a f Repertoiret, først og fremmest ved det glim
rende Sammenspil mellem R y g e som den svenske Statsmand
A xel Oxenstierna og F ru Heiberg som Gustav Adolfs unge
Datter Dronning Christina. Ad sk illige andre S tykke r a f den
frugtbare Forfatter fulgte efter, men bleve alle henlagte efter
faa Opførelser, indtil „ P a r i s e r d r e n g e n “ 1837 blev en stor
Succes.
„Le gamin de Paris“
var bleven spillet i K jøbenhavn
a f Delcours franske Selskab og havde gjort saamegen L y k k e ,
at Theatret mente det rigtigt at indlemme det i sit Repertoire;
men det begik den F e il at omdanne Lystsp illet til en Vaude
ville, tilmed med klodsede Vers og slette Melodier, og dette
Misgreb havde forvandlet det paa F ran sk saa beundrede S tykke
til en Flauhed uden Saft og K raft. Otte Dage efter den første
Opførelse v a i S tykket ført tilbage til Lystspilformen og vandt
nu ved sine temmelig forlorne Effektscener og Deklamationer
om Almuens K ra ft og Ret overfor en vanslægtet Adel et saa
almindeligt B ifald, at det kunde bære Skuespillet igjennem sex-
ogtredive Opførelser; den folkelige General spilledes a f Nielsen,
den kjække Gamin a f Jfr . Petersen. Den bedste og hyppigst