Previous Page  554 / 660 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 554 / 660 Next Page
Page Background

E T G L A S V A N D .

E N L Æ N K E .

589

Væ rk og contramachineret, indtil den kløgtige Interessekamp

mellem de to Partier afsluttes, ikke a f Mangel paa Sto f til nye

Forviklinger, men fordi Tkeateraftenens tre Timer ere til Ende.

„ E t G las V andu er et Stykke, som stiller sin Forfatters tekniske

D ygtighed i det mest glimrende L y s, og fra først til sidst

fængsledes Tilskuerne paa det mest Levende a f Intrigespillet

mellem Bolingbroke (Nielsen) og Hertuginden a f Marlborough

(Mad. Nielsen), a f Medbeilerkampen mellem denne og Dron­

ningen (Jfr. Ryge). Men denne Salonkomik er ogsaa Stykkets

væsenligste Udbytte; til nogen virkelig Humor i Betragtningen

a f Verdensbegivenhedernes Udspring fra intetsigende Aarsager

hæver han sig ikke , og naar han paaviser, at en europæisk

K r ig er opstaaet a f en Disput om et Vindue mellem Ludvig den

Fjortende og hans Krigsm inister, at Bolingbroke tidligere er

bleven Minister paa Grund af sin Færdighed i at danse Sara­

bande, og at den iitrechtske F red skyldes et væltet Glas Vand,

saa begeistrer den rette Komediens Aand ham ikke til en over­

legen Dom om Historiens Fænomener, støttet til A xel Oxen-

stiernas bekjendte Y ttring om den ubegribelig ringe Grad a f

K logskab , hvormed Verden styres. Intrigen er ham A lt, Emnets

indre Kom ik formaaer han ikke at lokke frem.

„ E n L æ n k e

gik 1842 under Benævnelsen Komedie i fem Akter, men burde

efter Sujettet og dets Behandlingsmaade snarere betegnes som

Drama, tilmed a f et ret uhyggeligt Indhold. Den unge Musiker

Emmeric (Holst) har i længere T id staaet i et strafværdigt F o i-

bold til sin Velgjørers Hustru Grevinde St. Geran (Jfr. Ryge),

og hvorvel denne Forbindelse har begyndt at tynge ham, især

efterat han har gjort

Bekjendtskab

med og er bleven forelsket

i den barnligt uskyldige unge A lice (Fru Heiberg), mener han

dog at skylde sin E lskerinde saameget, at han krymper sig ved

et Brud, navnlig da han bemærker den Lidenskab, hvormed hun

kiæmper for at holde ham fast, efterat hun er begyndt at ane

Uraad. Ægtemanden (Nielsen), der imidlertid er kommen paa

det Rene med Sagen, men selv føler sig for brødebetynget i

samme Retn ing til at turde opkaste sig til Dommer, begynder

nu paa sin Side en Kamp for at vinde sin Hustru tilbage og

Handlingen slutter med, at Mand og Kone følges ad til Mar-

tinique, hvorved den forpinte E lske r bliver fri og kan

111

gaa