E T G L A S V A N D .
E N L Æ N K E .
589
Væ rk og contramachineret, indtil den kløgtige Interessekamp
mellem de to Partier afsluttes, ikke a f Mangel paa Sto f til nye
Forviklinger, men fordi Tkeateraftenens tre Timer ere til Ende.
„ E t G las V andu er et Stykke, som stiller sin Forfatters tekniske
D ygtighed i det mest glimrende L y s, og fra først til sidst
fængsledes Tilskuerne paa det mest Levende a f Intrigespillet
mellem Bolingbroke (Nielsen) og Hertuginden a f Marlborough
(Mad. Nielsen), a f Medbeilerkampen mellem denne og Dron
ningen (Jfr. Ryge). Men denne Salonkomik er ogsaa Stykkets
væsenligste Udbytte; til nogen virkelig Humor i Betragtningen
a f Verdensbegivenhedernes Udspring fra intetsigende Aarsager
hæver han sig ikke , og naar han paaviser, at en europæisk
K r ig er opstaaet a f en Disput om et Vindue mellem Ludvig den
Fjortende og hans Krigsm inister, at Bolingbroke tidligere er
bleven Minister paa Grund af sin Færdighed i at danse Sara
bande, og at den iitrechtske F red skyldes et væltet Glas Vand,
saa begeistrer den rette Komediens Aand ham ikke til en over
legen Dom om Historiens Fænomener, støttet til A xel Oxen-
stiernas bekjendte Y ttring om den ubegribelig ringe Grad a f
K logskab , hvormed Verden styres. Intrigen er ham A lt, Emnets
indre Kom ik formaaer han ikke at lokke frem.
„ E n L æ n k e
gik 1842 under Benævnelsen Komedie i fem Akter, men burde
efter Sujettet og dets Behandlingsmaade snarere betegnes som
Drama, tilmed a f et ret uhyggeligt Indhold. Den unge Musiker
Emmeric (Holst) har i længere T id staaet i et strafværdigt F o i-
bold til sin Velgjørers Hustru Grevinde St. Geran (Jfr. Ryge),
og hvorvel denne Forbindelse har begyndt at tynge ham, især
efterat han har gjort
Bekjendtskab
med og er bleven forelsket
i den barnligt uskyldige unge A lice (Fru Heiberg), mener han
dog at skylde sin E lskerinde saameget, at han krymper sig ved
et Brud, navnlig da han bemærker den Lidenskab, hvormed hun
kiæmper for at holde ham fast, efterat hun er begyndt at ane
Uraad. Ægtemanden (Nielsen), der imidlertid er kommen paa
det Rene med Sagen, men selv føler sig for brødebetynget i
samme Retn ing til at turde opkaste sig til Dommer, begynder
nu paa sin Side en Kamp for at vinde sin Hustru tilbage og
Handlingen slutter med, at Mand og Kone følges ad til Mar-
tinique, hvorved den forpinte E lske r bliver fri og kan
111
gaa