551 / 660
5 3 6
D E T K O N G E L IG E T H E A T E R 1 8 2 5 — 4 9 .
Rasmussen.
„ E n H y t t e o g h a n s H j e r t e “ , L y stsp il i tre
Ak ter, 1886, behandler paany Forfatterens Yndlingsthema, Mis
forholdet mellem Ideal og V irkelighed. E n rig og ædel Lord
har frelst en ung sværmerisk P ige fra hendes Bortførere og
siden reist Verden rundt med hende, ene i den Hensigt at
udvikle hendes Sands for alt Stort og Smukt; trods de Velgjer-
ninger, han ødsler paa hende, dreven a f sin hemmelige K jæ r-
lighed, kan hun ikke glemme sin første Ungdomsinklination, en
ung Forpagtersøn fra Wales, og til ham flygter hun, da Lorden
tilstaaer hende sine Følelser og selv i Tilfælde a f et A fslag
sikkrer hende et stort Gods. Hun gjenfinder sit H jertes Ideal
som en brutal Svirebroder, forlovet med en Kromadame og raa
i sin Opførsel ogsaa mod Ungdomsveninden, hvem han fore-
slaaei at blive hans Maitresse, naar hans først har holdt B ryllup.
Hun indseer den Vildfarelse, hendes Fan tasi har ført hende ind
paa, og efter endnu nogle velopfundne Kon troverser ender
S tykket med Lordens Bønhørelse og en Forherligelse a f R ig
dommen og det elegante L iv . „ E n t e n e l s k e s e l l e r dø!, 1838,
apotheoserer den legitime Ægtemand paa E lskernes Bekostning
og snerter med vittig Satire disses forlorne Pathos, naar de for-
sikkre deres Tilbedte, at de ville tage L iv e t a f sig, hvis hun
ikke bønhører dem. „D et siger de allesammen, men der er
Ingen, der gjør A lvor deraf,“ mener den brave, praktiske og
snusfornuftige Notar, der ikke aner, at hans a f poetiske A n
fægtelser hjemsøgte unge Kone allerede troer at have en u lykkelig
E lskers Død paa Samvittigheden og nu er stedt i en ny tragisk
Kollision a f samme Art. P aa en morsom Maade lader F o r
fatteren hende blive overbevist om hendes V ildfarelse i begge
Tilfælde, og da nu tilmed hendes Mand har viist sig som. en
Helt ved at frelse deres B arn fra at blive bidt a f en gal Hund,
indseer hun, at et saadant Æ gteskab s Prosa er tifold mere værd
end de spændende Eventyrs P o e si; hun erklærer begeistret
sin skikkelige Notar for den ædleste a f alle Dødelige og til
sværger ham evig K jærlighed, medens han, der Intet aner om
sin Kones Erfaringer, med sin vante Sands for huslig Orden
spørger, om Middagsmaden snart er færdig.
Betydeligere end de hidtil nævnte Komedier a f Scribe,
. ikke blot ved sit Omfang som Lystsp il i fem Akter, men endnu