555 / 660
540
DET kongelige theater
1 8 2 5 — 4 9 .
den saameget ønskede Forbindelse. Kunde den gamle Komedie,
for hvilken Hanreivæsnet altid var et friskt S to f til Latter,
inuligen have afvundet dette Emne en komisk Side, saa var det
for en moderne Opfattelse altfor alvorligt og odieust til en
saadan Behandling; det var Dramaets A ffekter, det maatte sætte
i Bevægelse, undertiden paa den pinligste Maade, og det var
kun Intrigens ligefrem blændende Kunst og den aandfulde
Dialog, der hos os bar dette S tykke, som forøvrigt a f den
franske K ritik stilles meget høit blandt Scribes A rbeider og har
Ord for at være en ligsaa skarpt iagttaget som k raftig udført
Sædeskildring. - I „ S t a t s m a n d og B o r g e r “ , Skuespil i fem
Akter, er det historiske Kostume om muligt endnu upaalide-
ligere end i „E t Olas Vand“ , hvilket vi Danske have god L e i-
lighed til at iagttage, thi Handlingen i den franske Original
„Bertrand et Eaton“
er tagen a f vor Historie og skal fremstille
Begivenhederne ved Christian den Syvendes H o f paa Struensees
id, hvilket den gjør akkurat saa grundigt, som det kan ventes
at en fransk Komedieforfatter, der lader Ømene glide hen over
et P a r Sider a f en Verdenshistorie for at finde et Stof. Hvor
vanskeligt det end var at gjenkjende de virkelige Begivenheder
bag den misforstaaede Opfattelse og de fantastiske Udsm yk
ninger, maatte Skildringen dog paa en dansk Scene, baade' a f
Hensyn til Hoffet og til Historien, omformes saaledes, at den
fik andre lokale Omgivelser, og der behøvedes ogsaa kun nogle
Pennestrøg f or at faae den til at passe paa italienske Forhold
med samme Troværdighed som hidtil paa danske. Idet ogsaa
enne Komedies Handling bevæger sig paa Diplomatiets Om-
raade, giver den rig Ledighed til Udfoldelsen a f Scribes k løg
tigt sammensatte Intrigeapparat med -dets Mystifikationer The-
aterkoup og Tilfældigheder, som forvandles til Vaaben i den
ehændiges Haand til Meen for hans ubehændige Modstander.
Ogsaa i Rep liksk iftet er der skarpe K linger, som krydses mod
manden og en fin Ironi gjennemtrænger den hele Fabel, men
voi virkningsfuldt et Theaterstykke „Statsmand og B o rg e r“
end er - hos os naaede det til et halvthundrede Opførelser -
har det dog kun en underordnet Værdi i den dramatiske L itteratu r
7 f
V
7
—
6 ^
’ E n K ° n e ’
SOm s p r i n g e r ud
a f V i n d u e t “ , gjorde 1847 stormende L y k k e , gik i S a lo n en s