563 / 660
D E T K O N G E L IG E T H E A T E R 1 8 2 5 — 4 9
d i n e V e i e “ , Drama i fem A k te r a f D i n a u x og L e m o i n e . er
derimod mindre end intet, og det nævnes kun her, fordi det har
faaet en Slags herostratisk Berømmelse ved at betegnes a f Hei-
berg som et „sentimentalt liderlig t“ Drama, og fordi det i mange
Aar, trods denne æsthetiske Høiesteretsdom, vedb lev at høre til
P ro v in ste a tren e s sikkreste E ffektstykker. E t ægte Porcestykke
fik T h e a tr e ti D u m a n o i r og D e n n e r y s Fem ak ts-Lystsp il „ Do n
C æ s a r de B a z a n “ ; den ene Knaldsituation afløste den anden
foi at stille den fandenivoldske Hovedperson i brillant B e ly s-
ning, og denne F igu r havde alle de E gen skab er, som kunne
tage et Publikum med Storm : Ungdom, K jækhed, Sorgløshed,
V id og fremfor A lt en Æ resfø lelse a f den hedeste spanske Glød.’
Med Holst i denne R o lle og F ru Heiberg som den kvikke Gade-
sangeiske Maritana maatte dette S tykke slaa igjennem og skaffede
ogsaa mere end en Snes Gange godt Hus. Intet a f alle de
franske Arbeider blev dog en saa usvigelig Støtte for Theatret
i over fyrre tyve A ar som det a f Heiberg oversatte Ly stsp il med
Sange og K o r „ F a r i n e l l i “
a f deF o r g e , St. G e o r g e s og
L e u v e n , Musiken arrangeret
a f L . Zinck. A llerede ved den
første Opførelse 1837 spillede Phister sin glimrende Gil Perez,
Stage var den sjæ lssyge Konge, Mad. Nielsen Dronningen, F ru
Heiberg Preciosa og Cetti en aldeles bedaarende Carlo Broschi,
hans sidste nye Rolle, der efter ham med Glans overtoges a f
Theatrets første Romancesanger Chr. Hansen, som endog høit
op i Aarene smeltede Publikum ikke mindre end den spanske
Konge ved sit Sangforedrag. S tykke t er som scenisk Arbeide
a f høi Rang, rigt paa skjønneog virksomme E ffek ter og derfor
saa fast i Publikums Yndest,
at det
kunde spilles Gang efter
Gang under det mest uskrømtede B ifald .
Theatret sled da
ogsaa paa dette Ynd lingsstykke som paa intet andet, og ethundrede-
treoghalvfjerdsindstyve Opførelser havde det naaet til Oktober
1883, deraf en ikke ringe Portion paa rød P lak a t; thi a f hvilken
Genre en væltet Forestilling end var — „F arin elli“ kunde man
altid faae sat op som Nødforestilling.
Theatret har derfor
eiheller sluppet dette nyttige S tykke afhænde;, det er nemlig,
hvor\rel det nu ikke har været opført en halv Snes Aar, med
optaget blandt de Skuespil, som den nye Theaterlov gjør det til
en P lig t for Skuepladsen at opføre.