568 / 660
T Y D S K E S K U E S P IL .
553
glimrende Succes paa Burgtheatret i Wien, maatte hos os nøies
med sex Opførelser. En behændig Arrangeur som Skuespilleren
F ranz von H o l b e i n havde bedre Udsigter til Held; tre af hans
S tykke r opførtes, og det hyppigst spillede gik elleve G an g e :
Enaktslystspillet „ E f t e r s k r i f t e n “ , en Bagatel for to Personer,
i hvilken en .sk in syg Eriseur fastheftet paa sin B y g bringer sin
Kone et K jærlighedsbrev fra hendes T ilbed er, men sluttelig a f
E ftersk riften opdager, at det er et a f de Skabilkenhoveder, lian
bruger til Skilt, som den ubekjendte E lsk e r er bleven indtagen
i. Enaktslystspillet „ J e g e r mi n B r o d e r “ a f C. Willi. C o n
t e s s a er en a f de bedste Smaakomedier, den tydske dramatiske
L itteratu r har frembragt, med en fin Intrige, en god K a rak te r
tegning og en vittig Dialog. Bosenkildes Lokalisering gav det
en ny tiltalende Egenskab, og Publikum gjensaa atter og atter
med Fornøielse det lystige Stykke, der fra 1827 til 1864 er
gaaet over fyrretyve Gange. Som A rvtager efter Kotzebue og
Iffland hyldede Tydskerne i en Aarrække E rn st Benjamin
Salomon R a u p a c h ( 17 8 4 - 18 5 2 ) , Forfatter a f ethundredeog-
sytten Skuespil, dels store Sensationsstykker, dels mindre L y s t
spil. Han er den ægte kgl. preussiske Dramatiker, stiv. og
nøgtern, og i en Aarrække var han da ogsaa, med Titel af
Geheimehofraad, Styrer a f Hofscenen i Berlin, en Gjenstand
for Heines vittige Haan. Hos os vandt han ikke synderligt
Indpas; kun to a f hans Arbeider opførtes, hvert a f dem tre
Gange: 1828 Lystsp illet „ F r e d me d de D ø d e “ , der gav Rosen
kilde Leilighad til en god Præstation som S tykkets Raisonneur;
1829 Sørgespillet „ I s i d o r o g O l g a eller D e L i v e g n e , om
hvilket Börnes Dom lyder saaledes: „Skuepladsen er a f Træ,
inddelt i regelmæssige, afvexlende hvide og sorte F e lte r; Figurerne
ere ligeledes a f Træ og ere opstillede paa vanlig V is tilhøire
eller tilvenstre, foran eller bagved, paa hvidt eller sort F e lt; de
gaa ikke, de trækkes frem og tilbage.“ K arl T ö p f e r s L y stsp il
„ Ca r l d e n T o l v t e p a a H j e m r e i s e n “ er en Bearbeidelse a f
Planches
„ Charles the X I I “
og i sig selv et maadeligt Arbeide,
som kun den gode Udførelse blæste saaledes L iv i, at det kunde
gaa tretten Gange. E t decideret Yndlingsstykke blev fra 1830
den samme Forfatters snilde Baga tel „Nimmt ein Exempel
dran“ , oversat paa rimede Y e rs a f Heiberg under Titlen „ S e e i