574 / 660
DET KONGELIGE THEATEK
1 8 2 5 — 4 9 .
den udmærkede Indehaverinde a f Hovedpartiet, „ F i o r e l i a “
livis fem Opførelser liavde J f r . Grahns i Handlingen indlagte
Cachuca at takke for det stærke Tilløb, „ H o f c o n c e r t e n “ , som
kun a f Mad. Stages Sang og Spil b lev baaren nogle faa Gange
over Scenen, „Z a n e t t a eller S p ø g i k k e me d I l d ! “ der gjorde
F iasco i Begyndelsen a f Saisonen 1 8 4 1—42, og „ K r o n j u
v e l e r n e “ , hvis Skjæbne ikke var heldigere halvandet A ar senere,
trods de særdeles gode Præstationer, som Syngestykkets absurde
Handling gav Mad. Stage, Ph ister og Chr. Hansen L ed ighed til
at yde. Men midt imellem disse Arbeider a f tvivlsomt Kun st
værd og liden Betydn ing for Scenen falder der 1839 en stor og
varig Succes:
„ E v e n t y r e t p a a M a s k e r a d e n eller D e n
s o r t e D o m i n o “ , der strax kom frem i en fortræffelig Udførelse
og har Betingelser for at bevare sin Yndest længe endnu som
et karakteristisk Exempel paa det Auber-Scribe?ske Samarbeides
gratieuse A rt og elegante Holdning, forsaavidt der da kan raades
over en Udførelse, der lader Sp il og Sang gaa Haand i Haand
paa en utvungen Maade. A t sex a f de her nævnte Auber’ske
Syngestykke r have tilsammen paa det Nærmeste sexhundrede
Helaftenforestillinger at pege tilbage paa, viser noksom denne
Komponists Betydn ing for vor Scene, og som et saa frem
trædende Paradigma paa en Smagsretning har han K r a v paa
nu og da at stilles frem i historisk Belysn ing.
Louis Jo seph Ferdinand H e r o l d ( 1 7 9 1 - 1 8 3 3 ) var allerede
18 19 bleven indført hos os med sit Ungdomsarbeide
„Les rosières“ .
der blev givet i en Oversættelse a f N. T. Bruun under Titel
„D e s e x R o s en b r u d e . “ Hans modnere Værker faldt i den
her behandlede Periode: 1830 den smukke Musik til Planards
idylliske Syngesp iltext „ M a r i e “ , der dog kun gjorde liden
Lykk e , 1830 hans dygtigste Theaterværk „ Z a m p a eller M a r m o r
b r u d e n , hvis Musik vandt levende P aask jønnelse, men hvis
Succes dog kun blev middelmaadig paa Grund a f en utilfreds
stillende Udførelse og en skandaleus slet Iscenesæ ttelse; endelig
1834 „ K l e r k e v æ n g e t “ , Syngestykke i tre Ak ter, der i F rank rig
betragtes som Kulminationen a f Herolds Geni og er spillet hen
ved et P a r Tusind Gange paa
Opéra comique
i Paris, medens det
i K jøbenhavn maatte nøies med — otte Opførelser, trods en
delvis fortræffelig Udførelse. Da B ry stsyge og anstrengt Arbeide