577 / 660
ROSSINI.
561
„ P a r y k m a g e r e n “ blev opført 1839 og aabenbarede for alle
K ynd ig e Komponistens ægte og lødige Talent, men kunde trods
Phisters beundringsværdige Frem stilling a f Titelrollen kun drive
det til tre Forestillinger, fordi den øvrige Udførelse havde saa
store Mangler, at ethvert samlet Ind tryk a f Aktionen g ik tabt..
George O n s l o w (1784—1853), a f engelsk Slægt, men født og
virkende i Frankrig, er repræsenteret i vort Operarepertoire ved
sin gediegne Musik ti] Planards Syngestykke » S k o v h u g g e r e n s
S ø n “
(„Le colporteur“),
opført sex Gange i E fteraaret 1828.
I Spidsen for den i t a l i e n s k e Musiks Falan x gik R o s
s i n i (S. 237), tilkjæmpende sig Jordsmonnet Fod for Fod paa
Trods a f den klassiske Smag, som forkjættrede ham, men til
G jengjæ ld stærkt protegeret a f Siboni og hans autoritaire S til
ling ved Theatret. A t Treakts-Operaen „ P i g e n v e d S ø e n “
b lev valg t til Fødselsdagsforestilling 1828, vakte megen Forargelse ;
da nu tilmed Texten — en italiensk Forfatters Trivialisering a f
W alter Scotts bekjendte episke Digt — var maadelig og Mu
siken hørte til Rossinis mattere Kompositioner, blev der sat en
Udpibning igang, uagtet Udførelsen ved Jom fruerne Ida Fonseca
og Zrza samt Herrerne Kirchheiner, Cetti og Schwartzen hørte
til de mest glimrende, Theatret indtil da havde præsteret; ved
Hjælp a f den naaede S tykket da ogsaa henved en Snes Op
førelser.
Da fjorten A ar senere atter en Nyhed a f Rossini kom
paa Scenen, vare Theatrets musikalske Forhold betydeligt for
andrede. S c h a l l (I, S. 579), der, som tidligere meddelt, var
bleven Kapelmester efter Kunzen og havde bragt Orkestret op
til et Høidepunkt a f kunstnerisk Dygtighed, havde 1834, efter
mere end tresindstyve Aars Theatertj eneste, taget sin A fsked
og døde Aaret efter paa sit Landsted i Lyngby. Hans Em
bede b lev delt mellem tre Koncertmestre. Johannes Frederik
F r ö h l i c h , født den 2 1. August 1806 i Kjøbenhavn, var Violin-
E le v a f Schall og blev kun lidt over fjorten Aar gammel ansat
i det kgl. Kapel, nød ogsaa Kuhlaus Undervisning i Komposi
tion og Theori. K o rt efter at han 1827 var bleven anden Synge-
mester ved Theatret, fik han Statsunderstøttelse til en Uden-
landsreise, der førte ham til Tydskland, Frankrig og Italien,
hvor han i Rom tilbragte et uforglemmeligt Aar i Omgang med
36