562
DET KONGELIGE THEATER
1 8 2 5 — 4 9 .
Thorvaldsen, B issen , Ludv. Bødtcher og andre Kunstfæ ller. Ikk e
længe efter Hjemkomsten arvede han den Andel i Schalls D iri
gentvirksomhed, som ovenfor er nævnt, nemlig Ledelsen a f
Operaerne og Syngespillene. Men fra nu a f forfulgte Uheld
eller U lykk er ham: i Fo raaret 1886 faldt han paa Gaden og
brækkede sin høire Arm, og paa en altfor kort efter Helbredelsen
foretagen Fodreise op igjennem Jy llan d s V e stk yst overfaldtes
han a f et apoplektisk An fald ; hvorvel han forvandt det fu ld
komment i aandelig Henseende, hvad hans senere Kompositioner
noksom vidnede om, blev der dog en legem lig Svaghed tilbage,
som mere og mere hindrede ham i Udførelsen a f hans Theater-
tjeneste. Han søgte Helbredelse
paa Middelhavsreisen med F r e
gatten „R o ta u, der 1888 hentede
Thorvaldsens Sager hjem fra
Rom, men skjøndt han følte
sig styrket efter denne Udflugt,
tog han dog faa A a r efter sin
A fsked fra Dirigentposten. T il
Anførselen a f Balletmusiken
b lev en anden a f Schalls E le v e r
udkaaren:
P ete r Ferdinand
F u n c k , født 1789 og ansat i
K ap e lle t allerede fra Aaret
1803. I Ledelsen a f Sym fonier
J. F. Frohl i ch.
som i anden Orkestertjeneste
— Mellemaktsmusik og Skue
spil-Akkompagnement — skulde han skiftes med Iv e r Frederik
B r e d a l , født den 17. Ju n i 1800 og som en udmærket dygtig
Bratsch ist Medlem a fKapellet fra Syttenaarsalderen af. Den
Tjeneste, B redalovertog
efter Schall, tilfredsstillede ham kun
lidet, dertil v a r han for selvstændig en Musiker og havde navnlig
som Komponist, veiledet a f Kuh lau , lagt en dramatisk Nerve
for Dagen, der syntes at maatte aabne ham større Vidder, indtil
Sorgen over hans Hustrus Død 18 4 1 lagde en saadan Sk y g g e
over hans L iv , at han tabte al Produktionslyst.
Skjøndt Theatret saaledes havde faaet Tre for E n til at
bøde paa Tabet a f Schall, b lev ju st denne F lerhed a f Kokke,